Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

30 Adelstiden. Det vrimler nemlig med Guldsmede over hele Landet, og flere af dem ere nok saa dygtige som de kjøbenhavnske, navnlig gjælder dette om Guldsmedene i Odense. 1505 betaler Dronning Kristine Klavs Moltke i Odense 40 rhinske Gylden for en Guldkjæde, og 1506 giver hun Björn Guldsmed sammesteds 21 Sk. 2 Hvide for et Signet, som han havde udført til hende. 1509 kjøber Mattis Guld- smed sig en Gaard i denne By, 1529 faar en Guldsmed dér 8 Marli for to Skeer, som han havde gjort til Hoffet. Og Rækken kan fort- sættes med Christoffer Tygesen (1554), Henrik Bertelsen (1569), Lavrits Krag (1579), Gregers Hansen (1580), Anders Christensen (1585) og Henrik Griben (1587), men fremforalt maa Didrik Fyring (1581—1604) nævnes; vi skulle senere komme tilbage til ham L Fig. 24. De kjøbenhavnske Guldsmedes Segl. Fig. 25. Odense-Guldsmedenes Segl. Seglene kjendes tidligst fra 1584. Den i dem afbildede Helgen er den ovfr. S. 12 nævnte St. Loye (St. Eligius)2. Guldsmedene have, som det heraf fremgaar, været talrigt tilstede i Odense, og det tor derfor sikkert antages, at de have haft et Lav, hvad der bekræftes af det ovenfor afbildede Segl, men nogen Skraa for det synes ikke bevaret. Vi maa nôjes med en Antydning. 1546 fører en Mand ved Navn Tymme Hansen Klage over, at Guldsmedene i Odense formene ham at nedsætte sig der; de formene ham det, hedder det, «med en ny Skraa, de have gjort, som skal være imod kgl. Majestæts Reces» 3. Vi staa her sikkert overfor et Led i den Strid mellem Kongemagten og Lavene, som oftere førtes den Gang, men i hvilken Udstrækning Odense Guld- smede have taget Del i den, kan formentlig ikke oplyses; vi savne alle Efterretninger om deres Lavsliv. — Fra Aarhus er der derimod