Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

45 nedsætte «forfare, der skal » bkehoveder; Skeen, hvoraf Fig. 33 er taget, bærer Kbhvus. Prøvesølvs Mærke med Fig. 32—34. Aarstallet 1645, s. ndfr. Fig. 38. (Oldn. Mus. Nr. 10,707; 22,350; D, 636). ^h. Kenæssancen. ikke længer noget sluttet Lav; 1613 ophævede Kristian IV alle bestaaende Lav, han forbød «strengeligen og alvorligen» alle Skraaer og Lavs- ret over hele Riget, Lavshaandværkerne, hedder det, «besvære vore Undersaatter med hvad de hos dennem skulle lade gjöre og forar- bejde»; støttende sig til deres Lavseneret, skruede de med andre Ord Priserne op. Det lyder derfor som en Anakronisme, naar Kongen i 1637, da en Guldsmed Hans Lauch begjærede at maatte sig i Kjøbenhavn, skriver til Korfits Ulfeld, at han skal om der ikke er et vist Tal [paa] hvor mange Guldsmede, være i Kjøbenhavn» 1. En anden Sag er det dog, at det gamle Lavsliv ikke med et Pennestrøg lod sig bringe ud af Livet. Fra omtrent 1620 træffe vi paa nye af Kongen givne Lavsskraaer. Lavslivet fortsattes selvfølgeligt, men det maa vel erindres, at Re- næssancen gjennem en stærk Gjæring nu skabte en nojere Forbindelse med tyske Lavsskikke, der navnlig organiserede Svendene og bragte dem til at spille en mere fremtrædende Rolle end hidtil. Hele denne Bevægelse synes dog ikke at have gjort sig særlig gjældende i Guld- smedelavet, der allerede for 1613 ikke længer holdt paa den gamle Bestemmelse, at der kun maatte være 10 Guldsmede i Kjøbenhavn. 1606 talte Lavet 22 Mestere, saaledes som det fremgaar af et op-