ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
46 Adelstiden. bevaret Stykke Lavsprotokol, to Læg, hvert paa 24 Sider, der om- fatte Tiden fra 22 Juni 1606 til 22 Januar 1610. Foruden dette Brudstykke er der bevaret en Guldsmedernis ' Laugs Theignebog, der strækker sig fra 15 April 1623 til 5 Februar 1637, og endelig en Klatte Bog (Kladebog), der gaar fra 27 April 1651 til 28 April 1657, og disse Protokoller give forskjellige Oplys- ninger. Först og fremmest skal det fremhæves, at Lavet ikke gjorde særlige Vanskeligheder overfor Svende, der vilde være Mestere, men derfor har det dog meget godt vidst at omgaa saadanne Bestemmel- ser, som det ikke syntes om. I Kristian IV’s Ordinans og Skraa af 16 Juli 1608 for alle Guldsmede i Danmark og Norge, hedder det, at den Svend, hvis Mesterstykke er fundet godt, «skal give ind udj Embedet en Gylden efter Recessens Lydelse og siden nyde Lav og Lavsrettighed og [med] Intet ydermere besværes udi nogen Maade», men da — for at tage el Exempel — Jörgen Illing i 1623 vilde være Mester, maatte han ikke alene fremlægge sit Ægtebrev og Lære- brev, hvad der var i Overensstemmelse med den nævnte Ordinans men «æske Embedet» ved tre Ting (Lavsstævner), og hver Gang han saaledes meldte, at han ønskede at blive Mester, erlægge en Kjen- delse (3 Mrk.); da hans Mesterstykke derefter forelaa, blev det er- klæret for ikke fuldkommen godt, men dets Mangler bleve afhjulpne ved at han erlagde 2 Rosenobler, og endelig hedder det ordret saa- ledes: «Desligeste blev og Jörgen Illing Skraaen foreholden og læst; om han vilde give 1 Gylden i Embedet og dermed sidde og arbejde, var det ham frit; men vilde han holde sig til hvis Forraad, som findes i Embedet samt Stolen i [Helligaands-JKirken, skulde han give udi Embedet 20 Courant Daler, som alle de andre for ham gjort have, hvortil han svarede at ville gjöre ligesom en Anden for ham gjort haver og være delagtig udi Embedets Forraad. Pengene vilde han udgive som brugeligt paa 4 halve Aars Tid.» De Eneste, der fik Moderation, var Mestersönner, der slap med at betale det Halve, men sikkert er det altsaa, at Recessens ene Gylden kundé voxe til 3 Gange 3 Mark -(- 2 Rosenobler -[- 20 Daler, og det endskjöndt Lavets saa kaldte «Forraad» ikke betød meget. Da Karsten Lav- ritsen i Oktober 1654 blev Lavets Oldermand, overleveredes der ham: