Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

52 Adelstiden. Byens Stempel, og ved Siden af det skulde den vedkommende Guldsmeds eget Mærke findes. Saaledes skulde det være i alle Landets Byer, og var der i nogen af dem kun én Guldsmed, saa skulde Byens Stempel overgives ham. Til yderligere Sikkerhed for- ordnedes det, at der i følgende Byer skulde beskikkes Guldsmede til svorne «Vardiner» (Guardejner), nemlig i Ribe, Aalborg, Odense, Kjøbenhavn, Malmø, Oslo og Bergen. Disse nye Bestillingsmænd skulde visitere alle Kjøbsteder og Markeder, probere alt det Sølv, der bragtes dem, og paase, at det nye Sølv, der gjordes, virkelig havde den befalede Lødighed. I Ribe beskikkedes Lydike Guld- smed til Vardejn, i Aalborg Anders Christensen og i Odense Avgu- Hg. 35. rig. 36. Hg. 37. Fig. 38. Fig. 39. Fig. 40 Fig. 35—40 Sølvstempler. Fig. 35 fra Bosenblommen ovfr. Fig. 22 (1577); - Fig. 36 fra en Ske Oldn. Mus. Nr. 10 707 N^Xt - f“ Sølvbægeret ndfr. Fig. 42; - Fig. 38 fra en Ske OMn Mus ’’ kr. 22,350, ovfr. Fig. 33 (1645); — Fig. 39 fra Saltkarret ndfr. Fig. 41 (1646)- _ 40 fra det Juulske Krus, Oldn. Mus. Nr. D, 686 (1647). 1/i. Fig. 38 viser det hidtil tidligst trufne Mærke med Kjøbenhavns Vaaben; det sammenslyngede J S ovenfor Byvaabenet passer paa to af Datidens Guldsmede (Joh. Stickmann’ Jorgen Stilcke) ; Fig. 40 viser Kristiansstads Vaaben. stinus Guldsmed, men hvem der beskikkedes i de andre Byer, er ikke oplyst. I Anledning af hvad der saaledes var bestemt angaaende Stemplingen, var det kjøbenhavnske Lavs Oldermand Jörgen Prytz den 18de September 1608 paa Raadhuset, hvor Stemplet forevistes ham, og hvor Lavet opnaaede den Indrömmelse, at dets Arbejder maatte med samme Stempel blive ustemplede til Dionysii Dag (d. e. 9de Oktober), men, «da skal de med samme Stadsstempel an- fange at stemple deres Arbejde». Den 2den Februar 1609 bestemte Lavet, at den Betaling, der skulde erlægges til Oldermanden for Stemplingen af et Stykke, ligegyldigt om det var stort eller lille, skulde være 1 Hvid, og heraf skulde Lavet endda have Halvdelen’ Arbejdet blev altsaa ikke godt betalt og var ikke altid ganske be-