Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

56 Adelstiden. kener. Endnu skal det i denne Forbindelse nævnes, at Guldsmeden Viktor Kejser i 1590 fik Betaling for en Abridtz og en Patron til Kristian IV’s Konterfej, «saa at man kan lade andre Guldsmede det af Guld støbe og gjöre, naar Behov gjöres». Som ovenfor oftere antydet, var det navnlig Adelen, der sad inde med store Mængder «gjort» Guld og Sølv, og da Kristian IV i 1634 skriver til en Række Adelige om at faa udlaant forskjelligt Sølvtoj i Anledning af hans ældste Sons Bryllup, Gydekander og Haandfade, Tallerkener og Konfektskaale, Kommenter (Skaale), Sal- sirkener, Lysestager m. m., kan f. Ex. Christian Rantzov forstrække ham med Sølv til endog to Taffeler1. Et saadant Laan i Anledning Fig. 43. Sølvbæger i Form af et Rhinskvinsglas. Tilh. Kjøbmand P. Simonsen. (Sicks Avktion, Nr. 50). 1^. af særlige Begivenheder i den kongelige Familie var ikke usædvan- ligt, der er talrige Exempler herpaa, men Kristian IV maatte endnu laane paa andre Maader. Han havde Besvær med at skaffe de nødvendige Tropper i de Krige, han førte, ja var ikke sjælden i pinlig Trang i saa Henseende, og hertil var Adelens hele privilege- rede Stilling en væsentlig Grund. 1628 pantsætter Kongen forskjel- lige Klenodier for at skaffe sig nogle Tusinde Mand; han pantsætter et ham af den engelske Konge foræret «grosses collier oder Hals- band», han laaner 14,000 Dl. paa et Seletöj, en Perlesnor og et Halsbaand, 8000 Dl. paa et Halsbaand med Diamanter, og endelig pantsætter han, som det synes, alle Regalierne, for at faa 6000 Mand