Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Renæssancen. 57 Fodfolk. En Krone besat med Diamanter, vurderet til 12,000 Dl., en anden Krone vurderet til 10,000 Dl., et Rigsæble, vurderet til 9000 DL, et Sværd og et Scepter, vurderede tilsammen til 4,600 Dl., ere i den Anledning pantsatte i Hamburg; et andet Rigsæble, vur- deret til 6,500 DL, er pantsat for sig L Nogle af disse Ting synes indløste i 1630, men det engelske Halsbaand var endnu pantsat i 1631, og det tyder ikke godt, naar det hedder i 1640, at de Klenodier, han havde modtaget efter sin Moder Dronning Sofie (f 1631), vare «schon lange zerbrochen, um- gemacht und wegkommen». Og der kan nævnes endnu flere Fakta. Den 20 Januar 1644 sender han Korfits Ulfeld Nöglerne «til de Kister, som Sølvet staar i, som Sølvpopen haver igjemme, hvilket Sølv du skal lade stykkevis registrere og efter Vægten Mynteren til- stille, at han deraf mynter», og faa Dage efter skriver han, at et Sølvspejl paa Frederiksborg skal «formyntes«; ja, Regalierne maa paany holde for, 1645 skriver han, at han havde pantsat den Krone, med hvilken han var kronet, paa det han kunde redde sit ærlige Navn. Det er herefter ikke saa forunderligt, at han i 1644 vil have en Myntmester til at bo paa Kjøbenhavns Slot, «saa at Smelteovnen kommer i Sølvkammeret». I Januar 1648 forhandles der med den yngre Guldsmed Jörgen {Jörgensen) Prytz om, hvad han skal have for at føre den øverste Inspektion med Smeltehuset. Kristian IV har imidlertid ogsaa tænkt paa videre rækkende Udveje. 1647 skriver han til Holland om «en Person, som havde Erfarenhed i at gjöre den norske Gulderts, som ellers var flygtig, fix og beständig»; men den Mand, der fik med dette at gjöre, var allerede i 1642 kommen her til Landet, det var Sachseren Kasper Herbach, den saa kaldte Kunstkasper; han kom til at arbejde i et særligt Laboratorium ved Rosenborg 2. Kristian IV var i stadig Pengeforlegenhed, men desuagtet indkjøbte han som en ægte Son af Renæssancen store Kostbar- heder. 1631 lader han udtage en Ring til omtrent 1500 DL hos Albert Dionysius i Hamburg, og i en Regning fra Gabriel Marselis paa til Holmen og Töjhuset fra 1644 til 1647 leverede Materialer findes bl. A. opført «ein gross Juwel mit Diamanten besetzt und ein