Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 65 Stene kan skæres og drèjes paa». Han døde imidlertid allerede i 1664, men Hoffets Pragt synes nødvendigvis at have krævet en saadan Virksomhed. 1670 træffe vi en «Glasschneider» Povl Schind- ler, der bl. A. faar 2,300 Rd. for en Krystal-Lysekrone *, og hans Sön Jörgen Frederik Schindler antages samme Aar som Diamant- og Rubinskærer. Ogsaa denne dør imidlertid hurtigt (i Efteraaret 1671), men saa nævnes fra 1684 en fransk Stensliber Peingard, som virker Aarhundredet ud, og det er karakte- ristisk, at vi nu træffe en Række franske Navne \ I Kongernes Partikulærkammers Regnskaber nævnes fra 1683 Guld- smeden Jean Henri de Moor, der 1687 faar 12 Aars Eneret paa at forfærdige «allehaande rare Møbler og Galante- rier, som ellers fra fremmede Steder pleje at forskrives», og som 1694 kommer til at forestaa en Spejlfabrik i Kjøbenhavn; fra 1699 Pierre Tres- Jort, der 1702 bliver Hof-Guldsmed; fra 1701 Barbette, der gjör emaljerede Portrætter; fra 1704 André le Cog, der 1696 havde faaet Ret til at blive Medlem af Kjøbenhavns Guldsmede- lav, og fra 1713 Juvelereren Noël de la Chambre, der i det nævnte Aar fik 2628 Rd. for leverede Diamanter. Hertil Fig. 46. Jomfrubæger, tilh. Kjøbmand P. Simonsen.' (Udst. 1879, Nr. 1783). kan endnu föjes, at Guldsmeden IsakDubois, « som paa samme Haandværk til Paris Mester været haver » ,1685 fik Ret til at blive optaget i Kjøbenhavns Guldsmedelav; en lignende Ret gaves 1699 Guldsmeden Lenoir de Bois 2. * Efter Partikulærkammerets Regnskaber faar Povl Schindler 1674 10 Rd. „til en Deamante Port (Part?) at støde i Pulver“ (til Lægemiddel?); 1689 ydes der 50 Rd. „af Naade til den gamle Schindlers Begravelse“. 5