Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

68 Enevældens Tid. at bosætte sig her, der Aaret for faar 4000 Rd. her i Byen (i Aabenraa), o. Fig. 48. Spillestage. Kbhvns Prøvesølv 1743. .(Det kongelige Sølvkammer). ^3. komst til 4 Rd.. 02 Lavet nævnes en Række andre: Samuel Fürst, Markus Meyer, Ruben Fürst, Bernt Jakob o. s. v. 1683 faar Abraham Kantor og Isak Polak Ret til her at handle bl. A. med Juveler, 1699 bevilges der Moses Meyer Goldschmidt og Just Goldschmidt Skattefrihed i Kjøbenhavn mod aarlig at betale 50 Rd.; 1700 faar Juvelhandler Natan David Tilla- 1735 ejer Seligmann Berendt Salomon, af Partikulærkassen for Juveler, et Hus S. V.1 Jøderne traadte istedenfor de tidligere rejsende Jubilerere, og de have sikkert været nok saa virk- somme. I det Hele maa det siges, at de danske Guldsmede paa den Tid havde en bestandig voxende udenlandsk Konkurrence at kæmpe med — ■ vi komme nedenfor tilbage hertil — og det var ikke den eneste Maade, paa hvilken Forholdene æn- dredes under Enevoldsmagten, ogsaa i anden Henseende greb den ind. Alt samledes i Kjøbenhavn, Guld- smedene i Provinsbyerne ophørte at spille nogen Rolle. Det tyder af- gjort paa kun smaa Forhold, naar «Guld- og Sølvarbejder Bartolomæus Jakob Stur i Aarhus er selvfemte om at forære Lavet der en Tinvel- ar endda, som ovenfor meddelt, ikke noget egentlig Guldsmedelav, men et udvidet Smedelav. 1669 var Klemens Guldsmed dets Oldermand, men forøvrigt kjende vi med Undtagelse af Bergenseren Johan Plum, der 1684 tog Borgerskab, ingen Guldsmed der i Byen. Fra Maribo berettes det i 1685, at Byen ingen Guldsmede havde; 13 Aar efter huser den Peder Jakob- sen, men han mulkteres, fordi han arbejder i for ringe Sølv, og den samme Skjæbne har i det samme Aar (1698) Guldsmed Anders