Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 69 Jensen i Nykjøbing paa Falster. Hvorledes det staar til i Næstved, oplyses derved, at dens Guldsmed Genert Johansen Harder i 1709 ynkeligt klager «over den store Indpas ham udi hans Guldsmede- profession tilföjes af Klejnsmede og fornemlig af en udenbys paa Herlufsholms Skoles Gods boende Husmand»!1 Alt strömmede til Kjøbenhavn, der en Tid forholdsvis havde den samme uhyre Tilvæxt som nu for Tiden. Medens dens Ind- byggerantal i 1635 er anslaaet til c. 25,000, var det i 1685 c. 60,000, Tilvæxten var altsaa 140 Procent. 2 Der rorte sig herefter et ikke ringe Liv i det dansk-norske Monarkis Hovedstad, og naar hertil Fig. 49. Tepotte, Kbhvns Prøvesølv c. 1725. (Det kgl. Sølvkammer), ilt. kom Opmuntringerne fra Hoffet, der bl. A. fandt sit Udtryk i Ud- nævnelsen af en anselig Række Hof-Guldsmede*, var det naturligt, at Kjøbenhavns Guldsmedelav en Tid endnu stod anset og betydeligt, * Hof-Guldsmede blev Ferdinand Küblich (1670), Povl Kurtz (1670), Fre- derik Kurtz (1679), Andreas Normann (1700) og Pierre Tresfort (1702); Jean Henri de Moor nævnes ogsaa som Hof-Guldsmed (1687); 1675 bliver Jürgen Burosse Dronning Charlotte Amalies Guldsmed; 1699 bliver Didrik Hoff Dron- ning Louises Guldsmed, 1700 bliver Hans Georg Weiermann Kronprinsens Guldsmed, og som saadan nævnes ogsaa Frederik Bolt. 1672 bliver Daniel Petz Brins Georgs Guldsmed 3.