ForsideBøgerMeddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

År: 1885

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 182

UDK: IB 338.6(489) Kjøb

Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
74 Enevældens Tid. melser, men i deres Regler om Guldsmedearbejdernes Gehalt og Stempling, hvad der stærkt àkcentueres af Politikommissionen, da den i September 1685 indstillede Artiklerne til kongelig Approba- tion L I de Tid efter anden givne Bestemmelser om Guldsmede- arbejders Stempling er der en bestemt Udvikling. Medens der 1429 kun i ' Almindelighed tales om «lødigt Sølv og godt Guld», træffe vi 1491 Fordringen om, at alt gjort Sølv skal være 14-lødigt og skal bære den vedkommende Guldsmeds og Bys Stempel. Guldsmeden stemplede det selv, men dette forandredes i 1515. Stemplingen med Byens Mærke skulde nu ske ved Guldsmedelavets Oldermand, og 1608 dukker yderligere en Række Guardejner op, der paa forskjellig Maade skulde holde Kontrol med Guldsmedearbejdernes Gehalt, men de bragtes ikke i direkte Forbindelse med Guldsmedene. Saaledes var Forholdet endnu efter de kjøbenhavnske Artikler af 1673*, men ^S- 5$ °S 53. To Stempler fra danske Guldsager paa Rosenborg. Fig. 52 fra et Guldbæger og Fig. 53 fra Balsambøssen Fig. G2. Dukatguld og Kroneguld er her betegnet ved Düc. og Cro. istedenfor som almindeligt ved et D og et C.° heri sker der ved Artiklerne af 1685 en indgribende Forandring. Sølvets Lødighed bestemmes som i 1608 til lava, og enhver Guld- smed skal som hidtil sætte sit Mærke paa ethvert Stykke Sølv- arbejde, som udgaar fra ham, men vejer det 5 Lod eller derover, skal det, forend det «vorder opkoget, opglattet eller forgyldt», brin- ges til Myntguardejnen, der, hvis han finder dets Lødighed rigtig, skal forsyne det med Kjøbenhavns og sit eget Mærke. Stemplin- gen er herefter lagt i en særegen Statsembedsmands Haand, og han skal ikke alene stemple Sølvarbejder, men — hvad der væsentligt er en ny Bestemmelse — ogsaa Guldarbejder. Dukatguld skal holde * Artiklerne af 1668 bestemme (i Overensstemmelse med Ordinansen af 1608), at Magistraten skal forordne „en dygtig og erfaren Mand af Mesterne i Lavet“ til en Warcliner; en saadan nævnes ikke 1673; baade 1668 og 1673 er det Oldermanden, der sidder inde med Byens Prøvestempel.