Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 75 23 Karat og Kroneguld 21 Karat, og ved Siden af Guldsmedens, sit eget og Byen Kjøbenhavns Mærke skal Guardejnen paa Gjenstande af Dukatguld sætte et D og paa Gjenstande af Kroneguld et C. Fandt Guardejnen, at de ham til Stempling leverede Arbejder ikke vare saa lødige, som de burde være, skulde han anmelde Sagen og afgive Gjenstandene til Politiet. Men denne Fremgangs- maade faldt ikke i Guldsmedenes Smag, og i Januar 1687 bestemtes det da, at forsaavidt der kun var «nogen ringe faut» tilstede, skulde Følgen kun være, at vedkommende Guldsmed «efter Vardinens Be- findelse» paa egen Bekostning skulde lade den paagjældende Gjen- stand omgjôre. Men nu blev det Guardejnens Tur til at klage, han blev overløbet af Guldsmede, der vilde søge at «fixere» ham, og i Marts 1688 blev der da givet ham Myndighed til strax at sønder- skære de Arbejder, som han fandt «nogen Bedrag udi», og det Fig. 54 og 55. To Sølvstempler henholdsvis fra Guardejnerne C. Ludolf og P. N. v. Haven; Fig. 54 er taget fra Tepotten Fig. 49, og Fig. 55 fra Gueridonen Fig. 47. De sidste Tegn i Mærkerne ere Maanedsstempler. blev paalagt Guldsmedene aarlig at forandre Aafsb.llet i deres Stempler. 1690 er der Tiltale i Gang mod tre Guldsmede (Jakob Hoffmann, Nikolaj Lavritsen og Dines Villadsen), og vi have oven- for hørt, at Guldsmedene Anders Jensen i Nykjøbing paa Falster og Peter Jakobsen i Maribo tiltaltes i 1698. De kjøbenhavnske Stemplingsbestemmelser gjaldt væsentlig ogsaa for Guldsmedene udenfor Kjøbenhavn * Som Regel har det imidlertid næppe gaaet saa strængt til, som Regeringen paabød. Den Mand, der var Myntguardejn, da Lavsartiklerne i 1685 udkom, var Conrad Ludolf, og det synes, som om Guldsmedene godt kunde komme overens med ham. Da han 1729 afgik ved Døden og blev afløst af Peter Nikolaj von Haven, viste det sig, at han havde modtaget en væsentlig mindre Betaling for Stemplingen, end Artiklerne bestemte. Efter disse