Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

Barok. Rokoko. 79 tagelsen grundedes paa hans svage Helbred, men der er andre Und- tagelser, der ikke have nogen saa god Grund at støtte sig til*. Godt set har det muligvis heller ikke været, at f. Ex. en Knap- mager Henrich Bochholt 1723 fik Ret til at gjöre massive Guld- og Sølvknapper k Paa Grund af disse Fataliteter maa det imidlertid ikke over- ses, at Lavet i anden Henseende synes at have været meget heldigt stillet. Der findes ingen Meddelelser om Sammenstød mellem Mestere og Svende. I Artiklerne af 1685 er det bestemt, at en Svend skal være ved sin Mesters Arbejde om Sommeren fra Kl. 6 Morgen til Kl. 7 Aften og om Vinteren fra Kl. 6 Morgen til Kl. 9 Aften, Maal- tidstiderne undtagne, at han ikke uden Mesterens Samtykke maa befatte sig med noget Arbejde udenfor det ham af Mesteren - givne, og at der af hans ugentlige Fortjeneste skal indeholdes 6 Sk. til de Fattiges Bøsse, der skal staa i Oldermandens Hus, og til hvilken der skal være to Nögler, Oldermanden skal have den ene og en af de ældste Svende den anden. Det er Artiklernes faa Regler om Guldsmedesvendene, men de synes at have været fuldstændigt til- strækkelige, ti det betegner muligvis et endog meget godt Forhold mellem Mestere og Svende, at Oldermanden Cltristoffer Fabri- tius 1696 giver Svendene Tilladelse til selv at bevare deres Lade. Da en senere Oldermand, Ditlev Brasenhauer, 1707 tog denne Tilladelse tilbage, opstod der, som det synes, en Uover- ensstemmelse, Svendene klagede til Kongen, men Oldermanden, der holdt sig til Artiklerne, fik Ret. Svendenes Lade eller Bøsse skulde staa hos ham, men — det er ligesom en Indrømmelse — den fik nu tre istedenfor to Laase, Svendene skulde have Nog- lerne til de to, og de. fik fri Disposition over Pengene, saa længe de brugte dem efter Artiklerne 2. Her har altsaa været fuldstændig Fred, og det synes der og- saa at have været imellem Mesterne indbyrdes. I Oktober 1742 * Andre Exempter ere: Mikael Ebel (1668), Israel Erichsen (1668), Claus Clausen Earl (1680), Isak Eubois (1685), André le Cog (1696), Mikael Torbeck (1696), Jürgen Kurtz (1697), Bartold Pfannenstiehl (1698), Lenoir de Bois (1699), Claus Christensen Sønderborg (1706), Povl Henriksen Stork (1707) o. s. v. s.