Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

80 Enevældens Tid. foreslaa. en Del al dem, at den hidtil gængse Ligbæren, der navnlig blev besværlig derved, at Mange af de Tilsagte udeblev, skal bort- falde, og at de Afdøde fremtidig skulle føres til Jorden paa Ligvogn med «behøvende Sörge- og sværtede Vogne», og Oldermanden J. Petersen Komløv besörger de «kjære» Lavsbrødres Forslag ved- taget ved et Cirkulære, som underskrives af 38 Mestere, men des- uagtet maa det antages, at Lavet har været delt i to Partier, der ikke saa mildt til hinanden. I Februar 1743 indgiver Oldermanden sammen med 13 Mestere en Ansøgning til Kongen, hvori det ud- tales, at Udviklingen har medført, at Lavet er kommet til at bestaa T,??Æ“S *“ et Mesterstykke fra omtr. 1740. lilh. Kbhvns Guldsmedelav. % af to Professioner: Sølvarbejderne og Guldarbejderne. Efter Artiklerne af 1685 skulde Mesterstykket være et «einfach Sølvgeschirr» (drevet Arbejde), en emaljeret Guldring «for- sæt med en durchsigtig Sten» og et Brystsmykke af Guld med Stene udi, men allerede i lang Tid havde det været for Sølvarbejderne en Kaffekande, «som stedse ligger udi Lavets Forvaring» (s. Fig. 59), og for Guldarbejderne en Gulddaase, «ameleret eller skaaren, som deres Tegning medfører» (s. Fig. 60), og Op- lærelsen var saadan, at den Ene ikke forstod at gjöre den Andens Arbejde. Desuagtet modtog de etablerede Guldarbejdere Bestilling paa Sølv- arbejde, som de lod udføre hos en Sølvarbejder, af hvis Ar- bejdsløn de da «uden Umage og Besvær» tilvendte sig en Del, ja de ansaa «Sølvarbejderne som dem, de have under deres Magt».’ Men nu rejste de Undertrykte sig, nu bad de allerunderdanigst Kongen om at ville forunde dem deres Profession for dem selv, og det kunde kun ske derved, at de, Sølvarbejderne, fik Eneret til at udføre «alt hamret, drevet Sølv- og Guld(!)arbejde, af hvad Navn