Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst
År: 1885
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 182
UDK: IB 338.6(489) Kjøb
Ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barok. Rokoko.
85
Det har naturligvis været Lavet kjært, at Mestersvendsaaret,
da det i 1762 væsentlig blev afskaffet, dog bevaredes for Guld-
smedenes Vedkommende; det har sat Pris paa, at den Ret, som
aftakkede Militære havde til at ernære sig ved
Fig. 63. Sølvske.
Kbhvns Prøvesølv. 1770.
(Gross.Friedlænder). !/2.
deres egne Hænders Arbejde, i 1767 blev saa-
ledes forklaret, at den ikke omfattede Retten til
at arbejde i Sølv og Guld, og det har været det
en maaske endogsaa stor Behagelighed i 1768
at faa sat igjennem, at det Guldsmedeværktoj,
der fandtes hos en uberettiget Arbejder, skulde
konfiskeres sammen med det forefundne Guld
og Sølv, i 1773 tillagdes det endog Lavets Fat-
tige 2, men det var Altsammen kun Smaating
overfor den bedrøvelige Kjendsgjerning, at det i
1757 givne Indførselsforbud var uden praktisk
Betydning. Det var nemlig ikke absolut; det
forbød ikke i Almindelighed at indføre og for-
tolde forarbejdet Guld og Sølv, men kun at ind-
føre det til Forhandling. Og herved blev det
værdiløst, ti var Guldet og Sølvet én Gang
indført, var det saa godt som umuligt at hin-
dre dets Forhandling. De gamle Klager ved-
blev. I 1777 ansøge 38 af Lavets Mestere
om et Forskud paa 20,000 Rd. for at kunne
blive i Stand til at oprette en Fællesbutik. De
sukkede over deres haarde Kaar, da de «øjen-
synlig maa erfare, at Andre, som ere Guld-
smedelavet uvedkommende, vil betage dem det
nødtorftige Levebrød»; ved Butikens Hjælp haa-
bede de at kunne holde det fremmede Arbejde ude af Landet og
vinde den tabte Afsætning og den Fortjeneste tilbage, som nu dag-
lig berøvedes dem. De ansøgte forøvrigt tillige om, at nogle af
Kunstakademiets Professorer maatte faa Overopsyn med Magasinet,
saaledes at de hos dem kunde faa moderne «Tegninger og Op-