De Danske Skove

to af Landet havt for Vane al drive Svinene paa Olden i be- stemte Skove, og det er nok muligt, at naar vi bedre lære at kjende Danmarks indre Historie, vil dette fremlræde som et System, der indbefatter den største Del af Landet, og at man ogsaa ad denne Vei vil kunne erfare, hvilke Egne vare for- synede med store, frugtbare Skove, og hvilke der i denne Hen- seende vare fattige. Bonden havde tabt den gamle Ret til at drive sine Svin paa Olden i Almindingerne, som Kongerne nu havde til- egnet sig, idet de omsider havde opnaaet, at Fremmede betalte en Afgift af hvert Svin, som gik paa Olden i Kronens Skove. Denne kaldtes »Oldengjæld«, og derom siger Arennt Bernt- sen, at »det er den Afgift, som til noget Herskab udgives »af Svin til Olden, og som ikke er en ringskætsig, men en »meget stor Fordel for Skovens Herskab de Aaringer, naar 'vel Olden er«, eller blot, »naar Olden er«.*) I det sextende Aarhundrede var i Holsten en Daler Taxten for et Svins Fed- ning i Skoven, i Slesvig fire Skilling og i Jylland to Skilling.**) 1662 var Taxten i Ilornsved fire Mark for hvert Svin; der gik to Ungsvin eller fire Grise paa et Gammelsvin. Rantzau fortæller, at i Oldenaaret 1590 bleve 14,000 Svin fødede i Rendsborg Skove, og mere end 19,000 i Sege- berg og i Naboskovene, 10,000 i Bordesholm, 8000 i Rein- feld-, 4000 i Ahrensboek-, 8000 i Trittau- og Bcinbeck Skove; ogsaa fra Slesvig har han nogle Angivelser, saaledes siger han, at i et middelmaadigt Oldenaar kunde Skovene ved Got- torp føde 30,000 Svin, nogle af Ais’s Skove kunde føde 5,300 ’) Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed 2 B. 132. *’) Ranzau siger Drachmen