De Danske Skove

11 Svin, og endelig fortæller han om den daværende Skov paa Halvøen Kainæs, at den kunde modtage 18,000 Svin, hvilket dog lyder utroligt, thi hele Skoven har sandsynligvis ikke været 2000 Tønder Land stor. Destoværre foreligger der nu kun enkelte Angivelser fra Kongeriget; Engelstoft angiver, at Skoven paa Thurø, omtrent 1100 Tønder Land stor, blev anslaaet til 2200 Svins Olden. Af Wegeners Beskrivelse af Abrahamstrup erfare vi, at Hornsved 1662 blev anseet for i et almindeligt Oldenaar at kunne føde 2800 gumle Svin; den- gang var Skoven ikke mere i sin Velmagt, da den var noget forhugget og formindsket, derfor kan man vist uden Over- drivelse forudsætte, at Skoven i tidligere Tid har kunnet mod- tage 4000. Vi erfare ogsaa her, at Oldengjælden 1599 beløb sig til 69 Mark og 2 Skilling. 1647 forpligtede Forpagteren sig til at betale 300 Rigsdaler i Specier, enten der var Olden eller ikke, hvilket forudsætter, al de ufrugtbare Aar ikke vare saa hyppige som i den nyere Tid. 1662 var Oldengjælden sammesteds 465 Dalere og 1730 430 Dalere. Da Olden saa- ledes var Hovedsagen i Skovbruget, blev Oldengjæld et Maal for Skovens Indtægt og Værdi og derfor altid omtalt ved Mage- skifte, ved Eiendomskjøb, ved Synsforretninger og Vurderinger af de Eiendomme, hvortil der var Skov. Ligesom Agrene bleve matrikulerede efter Hartkorn, saaledes blev enhver Skov det efter Svins Olden, som sandsynligvis ikke blev taget efter det Antal Svin, der i et Oldenaar blev sendt til Skoven, men dette Tal blev divideret med det, som angav, hvor hyp- pigt et Oldenaar pleiede at indtræffe (?), og derom vare Menin- gerne ligesom nu afvigende. Arennt Berntsen siger saaledes: »Endog Olden gernenlig hver 3die eller 4de Aar gelinger, »saa alligevel efterat den vel ogsaa undertiden feiler, kan for »dessen ufeilbar visse Tid, ikke letteligen agtes at være uden