De Danske Skove

12 »hver sjette Aar.*)« Om Halland bemærkes, at Olden her er flux uvis. Medens de andre Dyr, som græssede i Skovene, gjøre stor Skade, gjælder dette ikke om Svinet, som i Reglen ikke angriber Træerne og Opvæxten og desuden gjør stor Nytte, dels ved at rode Agern og Bog ned i Jorden og saa- ledes fremme Saaningen, dels ved at forstyrre Musehullerne. Musene, som leve trygt i de græsrige Skove, ere nemlig en af Skovens værste Plager. Denne Svinets Uskadelighed er ogsaa anerkjendt i Skovforordningen for 1805, som forbyder Eierne at lade de andre Husdyr græsse i deres Skove, men tillader dem at sende Svinene paa Olden**), hvilket imidlertid i vor Tid aldrig mer faaer den Betydning som i gamle Dage, da Oldenproduktionen ikke begunstiges ved det moderne Skov- brug, som gaaer ud paa at frembringe i den korteste Tid den størst mulige Mængde brugbart Ved, hvorimod man forhen stræbte at opnaae det største Udbytte, ikke af Vedet, men af Frugterne. Skovtræerne bleve betragtede som Frugttræer; dette førte til den Ulempe, at man uden Hensyn til Skovens Tarv stræbte at bevare de gamle frugtbare Træer, som bare mere og hyppigere Olden end Træerne i Almindelighed. 1583 tillader Frederik den Anden, at nogle jydske Byer maae faae Tømmer fra Kronens Skove, men O Id en træ er maae ikke tages til denne Brug, uagtet de naturligvis bedst egnede sig dertil. 1519 forbydes det Præsterne i Lund Stift at hugge frugtbare Træer, enten Bøg eller Eg eller Hassel til ’) Arennt Berntsen. 3 Bd. S. 347. ”) Til andre Tider kan Svinet naturligvis være skadeligt, fordi det da let fristes til ogsaa a^. tage de fremspirende Træer og Knopper, naar anden Føde mangler.