De Danske Skove

13 Brændsel. Men saadanne gamle Træer trykkede og forkuede Opvæxten, saa at de svækkede Skovens Kraft. Vi gaae nu over til at omtale de andre Husdyr, som bleve sendte paa Græs i Skoven og, idet de ikke holdt sig dertil, men angrebe Træerne, i høi Grad skadede Skoven, hvilket endmere forøgedes derved, at man ikke tog Hensyn til Skovens Tarv, hverken naar det kom an paa at bestemme Antallet af de Dyr, som skulde græsse i Skoven, eller Tiden, naar de skulde sendes derhen. Af de Husdyr, som græssede i Skoven, øvede Geden størst Skade paa Træerne, da den mere end noget andet drøvtyggende- Dyr gnaver og øde- lægger saa mange Grene, som den kan. Det var imidlertid en indgroet Vane at holde Geder, og de ældste Oplysninger, vi forefinde om Besætningerne paa Herregaardene i Sælland, vise os, hvilke Flokke af Geder der fandtes, saaledes hold- tes der i Vinteren 1406 paa Høistrup 150 Geder og ingen Faar, og i Sommeren 1494 paa Bregentved 60 Geder, 2 Bukke og 56 Kid.*) Hvor fordærvelig Geden er, kan bedst sees af, at allerede i det 15de Aarhundrede, da der ellers ikke er synderligt Spor af landøkonomisk Overlæg, forbyder Laalands Vilkaar »hver »Mand at holde Geder, naar han ikke har saa stor Skov, at »han kan holde dem paa sit Eget og ikke fornærme Andre.« Ogsaa i Fyen blev Gedeholdet forbudt i det 15de Aar- hundrede; men del var først Christian den Tredie, som i Sælland optraadte derimod paa en alvorlig Maade, idet han 1544 befalede Slotsherren paa Kjøbenhavns Slot »at udskikke »Slotstjenere og lade dem tage alle de Geder, de finde kunne "overalt i vort Land Sælland, paa Kronens, Stiftets, Klostre- *) Brasch: Vemmetofte. 96.