Det første danske Industrimøde

notere det Sidste. Det er HovedgrUnden, hvorfor jeg ikke har op- taget Mere i mit Forflag, thi jeg troer virkelig, at der ikke alene heri Kjobenhavn, men ogsaa paa andre Steder, er en saa stor Be- stræbelse for at bibringe, ikke alene Haandværkere, men ogsaa andre Industridrivende saadanne Kundstaber, der iimne passe for deres særlige Fag, at man kan være sikker paa, at disse Bestræbelser altid ville holde Skridt med. hvad der er muligt at opnaae. Nu fortiden maa man indskrænke sig til at blive staaende paa et lavere Trin, men man vil altid kunne gaae videre, saasnart man har et tilstrækkeligt Fundament at bygge paa. Jeg stal nu gaae over til den anden Deel af mit Forflag, der gaacr ud paa, at man ogsaa før dem, der gaaer Ud af Skolen med en meget tarvelig Dannelse, altsaa for de Fattige, skulle soge ligesom man har gjort heri Kjobenhavn, ogsaa i Provindserne mere end hidtil at give Eleverne Adgang til ikke alene at vedlige- holde deres Skolekundskaber, men ogsaa at Udvikle dem, saa nt man altsaa ikke alene skulde gaae ud paa at give dem Undervilsning f. Ex. i Tegning o. a. dsl. fom specielt kan tjene dem i deres Fag, men at man ogsaa skulde sorge for, at de fik Undervilsning i Dansk, Læsning, Skrivning og Regning, thi det kan virkelig behoves; ogsaa her i Kjobenhavn behove vi det, thi jeg kan sige Dem, at ntan Undertiden maa give Eleverne Undervilsning i A. B. C-, og derfor vilde det i hoi Grad være ønskeligt, at man ikke alene vilde give dem Adgang til Undervilsning i Tegning, som er det, der nærmest passer for deres specielle Fag, men at man tillige kraftigt vilde interessere sig for, at de kunne vedligeholde og Udvide deres Knnd- flaber, navnlig ved Undervilsning i Dansk, i Læsning, Skrivning og Regning, og tillige i Danmarks Historie, der paa en mærkelig Maade vækker Interesse hos den Art af Elever, hvilket man f. Ex. kan see, nanr man forst lader dem skrive Stiil, før de have lært nogen Historie, og saa lader dem skrive Stiil, ester at de have begyndt at lære denne; selv om det ikke er noget historisk ZEmne, man giver dem, er det mærkeligt at see, hvorledes de saa bedre vide at Udtrykke sig." Medens man unter en temmelig levende Debat om dette Spsrgsmaal i Hovedsagen var enig om det Dnflelige i For- anstaltninger, der kunde give den Industrielle en større Dannelse, end han nu med Lethed kan komme i Besiddelse af, viste det sig, tit der herskede betydeligt afvigende Meninger med Hensyn til Maaden, paa hvilke en saadan Undervilsning stalde realiseres, og