Det første danske Industrimøde

14 vilde der Udvikles en ArbeidSmængde, som blev lüg det ovennævnte Antal Pund, multipliceret med det Antal Fod, hvorigjmnem Vandet falder, hvilket Udgjor 6200 Arbeidseenheder eller 6200 Pd. Men Vandets Fald giver aldrig, hvilke Organer man ogsaa anvender, den fulde Arbeiosmængde, jeg ber har omtalt, thi man opnaaer sjelden, at det giver mere end 70 pCt. deraf, men dette kan man ogsaa opnaae med godt construerede Vandhjul. De see altsaa, at Vandmængdens Vægt bestaaer af to Factorer, nemlig Arbeids- mæugden og den Horde, hvorigjennem Vandet falder, og det kommer altsaa an paa disse to Størrelser, naar man vil vUrdere Værdien af den Vandkraft, der kan Udvikles af Bandlob, eller andre Sam- linger af Vand. Hvad nu Maalingen af Vandmængden angaaer, saa er det en Ting, der ingenlunde er ganffe simpel. Man kan ikke vurdere Vandmængden eens i de forskjellige Tilfælde. Hvad nu forst angaaer de Tilfælde, da Vandet tilflyder fra Kilder, eller fra Stromme, der komme mere langveis fra, og der, som jeg før an forte, faae deres Vand deels fra Overfladen og deels Undertiden tillige fra Kilder, da vil man egentlig ikke kunne vUrdere deres Vandkraft med nogen fUldkommen Sikkerhed, Uden ved jævnlig hele Aaret igjennem at undersøge hvor ftor en Vandmængde saadanne Vandlob føre med sig, hvilket findes ved svømmende Legemer øg andre særegne dertil indrettede Instrumenter. Men naar man nu havde fundet den Vandmængde, søm man kunde antage før Middel- vandmængden for hver Dag, saa vilde man have at proportionere denne i Forhold til den Vandmængde, der er falden i Aarets Lob, saaledes, at hvis det var et knapt Aar> der f. Ex. kun havde givet ß af det Band, der ordentligviis vilde falde som Middelvandmængde, saa vilde Folgen deraf være, at man maatte multiplicere den Vand- mængde, man havde faaet ud, med J for at komme til et omtrent- ligt Resultat med Hensyn til den Vandmængde, man kunde gjore Regning paa ved Vandløbet, men dette er en temmelig vidtløftig Methode. Det var ønskeligt øm man gjorde flige Iagttagelser paa forskjellige Punkter af Landet ved enkelte Vandlob af forfljellig Størrelse, saa vilde man derved have Noget, hvorfra man kunde flutte sig til de Vandmængder, man kunde gjore Regning paa ved andre Vandlob. I Reglen kan man imidlertid ikke foretage Maalingerne paa den anførte Maade ved at gjore Iagttagelser et heelt Aar igjennem; naar Talen er om at tarere et Vandlob i kort Tid, saa bliver Fremgangsmaaden den, at man maaler Vandet paa den Tid af Aaret, da det er knappest, det vil sige, i Slutningen af