Det første danske Industrimøde

15 AtlgUft eller i Begyndelsen af September, indett Efteraarsregnen begynder, og man vil derved faae et Begreb om den mittdste Vand- mængde, man kan gjore Regning paa, hvilken altid spiller en væsentlig Nolle. Hvad angaaer derimod Vand, som ansamles i et vist District, hvorfra Vandet fores ned til en Beholder, hvori det opsamles, faa kan man med nogen storre Sikkerhed beregne dets Mængde, naar man tager Hensyn til alle Ouistændigheder. Herved maa jeg forst gjore opmærksom paa, nt der er 2 Omstændigheder, der have Jnd- flydelse derpaa. Naar De tænke Dem et saadant Vandlob, faa vil det altid ligge i en SlUgt i Terrainet, og der vil være et vist Op- land, som man kalder det, et vist Stromgebet, som giver Vand til de mindre Vandlob; dette kan man optage i Marken naar man har et ordentligt Kort ø: man kan faa, ved at gane omkring t Terrainet vælge sig en Græudse, hvor Vandet til den ene Side lober over til Vandlober og hvor det til den modsatte Side lober bort til andre Vandlob paa den anden Side. Nu sætter jeg altsaa, at man optager sig heelt igjennem en saadan Grændse, saa kan man Undersøge hvormange Tonder Land dette vil komme til at Udgjore, og man kan altsaa finde hvor stort Areal, der vil afgive Vand til de mindre Vandlob, der fore til Beholderen. Nu er Fremgangs- maaden den, at man nede i Slligten, hvor Vandløbet ender, an- lægger sig en Beholder af en eller anden Størrelse, som optager Vandet. Man har nu nogle Erfaringer her tillands for de Vand- mængder man kan gjore Regning paa, at der vilde tilflyde en saadan Beholder; jeg har i sin Tid, da jeg var Vandinspecteur, undersøgt denne Sag for nogle af de Beholdere som Vandvæsenet eier; der er en af disse, nemlig Damhnussoen, der er meget stor, idet hele Oplandet indtager et Areal af 10,600 Tsnder Land, altsaa henimod een Qvadratmii'l, og det viser sig, at man paa den og paa lignende Beholdere ikke kan gjore Regning paa mere, end imellem I og I af den Vandmængde, som falder paa Oplandet, saaledes, at naar der paa Oplandet i Gjennemsnit falder aarlig en saadan Vandmængde, at den, hvis den var bleven ftaaende, og hverken lobet af, sunket i Jorden eller fordampet, vilde være steget til en Holde af 20 Tommer over Jorden, saa kunne vi beregne, at imellem £ og I af det Vand, som vilde staae over dette Areal, er det vi funne gjore Regning paa; Undertiden faner man vel mere, under- tiden mindre, men til dette Resultat er jeg kommet ved Uttder- sogelse af 20 Aars Optegnelser over de Vandmængder, der ere løbne