Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
16 gjennem Beholderne, deels til Stranden og reels til Staden. Dette er saaledes eet Resultat. Vi have i Kjøbenhavns Nærhed et stort Bassin, der netop er af den omtalte Beskaffenhed, det er det som netop giver Anledning til et af de største og bedst ordnede Vandlob, som existerer her i Landet, det er nemlig Fursoen; jeg har der op- taget Arealet af hele Oplandet af Stromgebetet, og fundet det at være 14,200 Tonder Land. Jeg stal nu gaae over til at anstille en Beregning over den Vandmængde, man her maa faae og derpaa sammenligne dette Resultat med det Nesilltat man er kommet til ved Undersøgelsen af et Vandmærke ved Dyrehavs-Aaen, som mod- tager sit Vand fra denne Beholder. Fursoens Opland Udgjorde, som jeg anførte, 14,200 Tonder Land og I Tonde Land er 56,000 Qvadratfod, naar vi nu multiplicere disse to Tal med hinanden, saa faae vi det Antal Qvadratfod, som hele Oplandet Udgjor, nemlig 795,200.000 Qvadratfod; om man nu stal regne z, z eller | af den Vandmængde som vil falde paa Oplandet, er noget, man maa vUrdere ester Terrainets Beskaffenhed, thi naar Terrai'net er omgivet af Skove, saa vil der i det Hele lobe en ftorre Part til Beholderen af den Vandmængde, som findes paa Oplandet, end naar Terrainct er aabent; nnar det for en stor Deel er sandet med Underlag af Leer, saa at en Deel af Vandet soger Granden og siden qvælder frem paa de dybe Steder i Nærheden af Beholderen, faa fa a er man ligeledes en større Mængde, thi den Mængde, som ligger Under Jorden fordamper ikke, hverken paa sin Vei til Beholderen eller medens den henstaaer, saaat der vil blive mindre Tab af den, end der bliver i andre Tilfælde, og vi ville derfor her kunne regne £ eller omtrent 0,333 Fod. Naar vi nu multiplicerer, saa faae vi VolUmet eller det Rumfang Vand vi kunne gjore Regning paa at faae Brng af fra den Beholder hvori Vandet ansamles, for hele Tiåret, og naar vi derpaa dividere dette Product med 300 fa ae vi hvad vi kunne gjore Regning paa for hver Dag, og divideres dette med 12 — thi det er Arbejdstimernes Antal — saa fa ae vi derved den Vandmængde, vi funne gjore Regning paa i Timen; divideres dette med 60, faae vi Vandmængden for Minuttet, og divideres dette igjen med 60, faae vi Vandmængden for SecUndet, der om- trent kommer til at Udgjore 21 Cubikfod før hvert Secimd af 12 Arbejdstimer i Lobet af et Dogn. Det er denne Vandmængde, føm man efter de anførte Data maa gjore Regning paa at faae fra FUrssen. Der har nu været anstillet en anden Undersøgelse, hvorved man, længe for Oplandet for FUrssen blev optaget, tarerede