Det første danske Industrimøde

vlis ikke sammenholde Vandlob i deres Almindelighed med ganske smaa Mastiner — kan man regne 4 Sk. øm Dagen, altsaa for Kvl og Tilsyn 2 Mk. 4 Sk. om Dagen, hvilket for 300 Arbeids- dage vil Udgjore 112 Rbd. 3 Mk., og kapitaliserer vi denne Værdi til en Rentefod af 4 pCt. kommer den til nt Udgjore 2812 Nbd. 3 Mk., som altsaa er Værdien af een Hestes Kraft. Denne Be- regning er endda ikke meget hoi, men det er den, som man med Billighed kan ansætte, og en saadan Værdi, altsaa henimod 3000 Rbd. for hver Hestes Kraft, er det som maa Udredes for Vandløbet, naar man f. Ex. vil anvende Vandet paa anden Maade, som en Erstatning for den tabte Vandkraft. Jeg vil blot endnu med Hensyn til denne Sag anføre, at naar jeg har talt øm Vand- kraftens Pengeværdi, saa er det en Størrelse, som jevnt vil aftage, efterhaanden som Dampmaskinerne blive forbedrede; efterhaanden som de bruge mindre Kul vil man komme til at regne en Hestes Kraft, eller rettere KUllet, der medgaaer til at Udvikle en Hestes Kraft, noget ringere end den, jeg her har antaget, saaledes at Vandkraften ved Vandlob hellere maa ansæltes noget for lavt end noget for hoit. Ved alle saadanne Vandlob, maa man forge for, at der anbringes de fornødne Frifluser, det vil sige saadanne, søm ere istand til at afføre det overflødige Vand, der kunde løbe til. Angaaende disse Sluser er det af slør Vigtighed, at man ikke gjor dem for smaae, thi ellers er Vandet istand til at svomme øver, saa at man faaer Dæmninger øg hvad dertil hører ødelagt. I denne Henseende har jeg ligeledes anstillet nogle Undersøgelser, bygget paa Beregninger øver den Vandmængde, fom navnlig Damhuussoen har fort i Lobet af 20 Aar, men de ere maafkee noget lave; jeg var kommet til det Resultat, at hver Tønde Land paa et saadant Areal af omtrent en Qvadratmül vilde komme til nt afgive 0,o ,1 Clibikfod, men jeg har senere erfaret, at den kan give mere, saa at man efter al Sandsynlighed maa regne 0,ol5 ; dog gjælder dette kun for de ftorre Arealer. Vil man beregne den Vandmængde et mindre Areal kan give, bliver det en større Værdi for hver Tonde Land. Vandet vil nemlig >ved (tørre Opland altid behove nogen Tid for at lobe til, saa at'under en stærk Regn eller et stærkt Tobmd vil man kttune gjore Regning paa, at der ikke vil lobe storre Vandmængde til end jeg her omtalte, nemlig 0,015 for hvert Secund, men dette lober allerede op til en betydelig Størrelse; jeg sætter at vi f. Ex. tage Fnrsoens Opland, der er 14,200 Tonder Land og multiplicerer