Det første danske Industrimøde

23 at man anvender den saakaldte Vandstve, hvorved man leder Vandet ind paa HjUlet. Ved et Overfladevandhjttl, lægger man gjerne ved Soen et Stigbord, og inde ved selve Hjulet et andet Stigbord for at forebygge, at Vandet stal komme ind paa Hjulet med en for- fljellig Hastighed; man vil nemlig gjerne have en vis bestemt Tryk- hoide over Stigbordet, for at Vandets Hastighed ved Indløbet paa Hjulet altid kan være den samme, og for at flaffe denne Eens- formighed tilveie, gaaer man den Vel, som jeg anførte; det Stum, der ligger imellem de omtalte Stigbord, kalder rnan Vandstnen, og denne Vandftue har et Vandspejl, der altid ligger lavere end Vand- speilet i Beholderen eller i Soen naar Stigbordet ved denne ikke er trukket heelt op. Den derved fremkomne Forffjel i Holden af Vandspejlet er en Trykhside, som gaaer tabt, og man er virkelig istand til at kllnne benytte denne Trykhside, naar man anvender et Sidehjul, og lægger et Indlob, fom kan lede Vandet ind paa Hjulet i forskjellig Holde, igjennem Aabninger i forfljellig Holde. NU kan Vandet vel variere, men man kan ligefUldt benytte den hele Vandhoide som findes i Soen, altsaa i et Tilfælde med en høiere Vandstand og i et andet med en Vandstand, der er noget lavere. Hvad angaaer disse Hjul, saa kllnne de kim anvendes naar Faldet er imellem 12 og 20 Fod, og de hinne gaae med en Hastighed, der er lidt storre end Halvdelen af den Hastighed, hvor- med Vandet strømmer ind paa dem, dog ikke gjerne over 5—6 Fod. Jeg stal endnU futi omtale een Ting, nemlig at der paa mange Steder i Landet er et saadant Terrain, at man med meget ringe Bekostning kvnde stllve Vandet, Uden at oversvømme mere end en lille Deel af Terrainet, øg hvor det meget godt kUnde betale sig at stvve det til omtrent 3 å 4 Fods Hoide over den Holde, det har ved sit nuværende Lob i Aacn. Derved vil man kllnne flaffe sig en meget god Arbejdsmængde, men sædvanlig findes der saadanne Steder en Molle ovenfor, som allerede bruger Vandet iforveien. det kommer da an paa, om man veed at indrette det saaledes, at den Moller, der ligger ovenfor, ikke maa holde paa Vandet, men skal lade det lobe ned til den, der ligger nedenfor, og denne maa ikke ftUve Vandet hsiere end de Paagjældende ere blevne enige om i den Contract, der maa afflUttes imellem dem. Der existerer i denne Henseende et kongelig Reglement for Dyrehavsaaen der har sit Tillob fra Fursoen, hvilket virkelig kan tjene som et Mynster, idet det bestemmer en hUrtig Retspleie, og har gode Bestemmelser for hvad der maa flee. Vandet maa ikke staves ovenfor hver Molle