Det første danske Industrimøde

24 mere end 2 eller 4 Tommer, jeg husker ikke nole hvilket af Delene, over et givet Vandmærke, og den er i det Hele faaledes indrettet, at naar den Ene vilde stuve Vandet for den Anden, er det flet ikke vanskeligt at ramme den, der vil foretage sig Sligt. Naar en Moller stemmer Vandet mere end de anførte 2 eller 4 Tommer, hvilken af Delene det nu er, kan den Moller, der ligger ovenfor, blot ved 2 Mænds Vidnesbyrd skaffe sig Bevlis for, hvor holt Vandet er steget; den Paagjældende har da at betale en MUlct, saavidt jeg erindrer, af 20 Rbd. for hver Time der gaaer hen, inden Vandet kommer ned til den Hoioe, der er hans. Der kan afsiges Kjendelse strax, idet der existerer et Formandskab, som gaaer paa Omgang imellem Mollerne, og den, der boer overst, begynder med at være Formand. Har da to af de Andre Sag med hinanden saa er det ham der flal domme dem imellem, har han selv Sag, flal den, der har været Formand sidst, eller den, der flal være det, saavidt jeg hllfler gaaer det over paa Eftermanden, træde til, er han ogsaa med i Sagen, flal den Næste træde til o. s. v., saa man veed kort sagt strax, hvem man flal henvende sig til, hvilket ogsaa er en absolUt Nødvendighed, hvor det ene Vandfald ligger nedenfor det andet. Der er imidlertid en Omstændighed som jeg ikke veed, om den er iagttaget ved Anvendelsen af dette Reglement. Naar der nemlig er afsat et saadant Mærke der angiver, hvortil Vandet maa stige, saa maa dette altid holdes i den legale Form. Det er gjerne en Knap indflaaet i en Stigbordstolpe. Naar man nu lægger et Stigbord om, er det nødvendigt at lade det gamle Mærke tage bort, og at lade det nye sætte af en LandinspecteUr, thi ellers kan man aldrig vide, hvorledes Mærket ligger, naar det flal bero paa Enhvers eget Skjon, hvor det har siddet for. Hvad jeg nu har omtalt angaaer væsentlig Dispositionen over Vandkraften og dens Værdi, og dette havde jeg tilsigtet at meddele saa godt jeg kUNde.