Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
27 meget Materiale og Undertiden flaffe sig særegne Indretninger til Forsøgene. Engelske og nordamerikanske Chemikere have paa denne Maade provet deres Fædrelandes forskjellige Knlarter, men saadanne Resultater ere ikkun bundne ved stor Opoffrelse af Tid og Penge. Der var altsaa god Anledning til at soge efter andre Methoder, ved hvilke man rned fin aae Pr over og mindre Opoffrelse af Tid og Penge hinbe vinde brugbare Resultater, og det er lykkedes i den Grad, at Enhver, der ikkun er ovet i de simpleste chemiske Operatiorler i et Laboratorium, kan Udfore dem. Denne Methode beroer paa den ved Erfaring godtgjorte Sætning, at vore Brænd- materialiers varmefrembriugende Krast staaer ligefrem i Forhold til den Mængde Ilt eller Suurstof, som de optage af den atmosphærifle Lllst ved deres fuldstændige Forbrænding. Kande man altsaa veie den saaledes optagne Iltmængde, vilde dens Vægt ligefrem Udtrykke Forholdet ved Brændslets opvarmende Krast, men en faaban Be- stemmelse er forbunden mob saa store Vanskeligheder, at den vel er bleven bellyttet til strengt -videnskabelige Undersøgelser, men neppe nogensinde kan faae Betydning som en praktisk Prove. Imidlertid er det ikke nødvendigt, at Brandmateriellet finder fri Ilt, saaledes som den forekommer i den atmosphærifle Lllst, for at forbrænde fuldstændigt; det kan ogsaa træde i Forbindelse med den Ilt, som allerede er i Forening med andre Stoffer, thi Brændslets For- brcendmgsprodUcter blive ikke derved forandrede. Naar man altsaa blander Brændslet ineb et passende Stof af den store Classe af Ilter, og derpaa opvarmer og forbrænder det fuldstændigt, kan man af det Metal, man derved vinder, beregne den Iltmængde, som er gaaet tabt. Iblandt de Metalilter, som man dertil fan bruge, er Blyilte eller Solverglod det, der er bedst skikket dertil, deels fordi det ikke ved ben blotte Varme slipper sin Ilt, deels fordi det reducerede Metal let smelter sammen til en boielig Metalkugle. Den Mangel ved Solvergloden, at ben gledet med Brcendmaterialet ikke bliver tyndtflydende, og derfor let flyder over formedelst de ved Smeltningen Udviklede Luftbobler, saavel som dens Egenstab, at an- gribe Diglerne, afhjælper jeg derved, at jeg tilfoier noget Chlorbly, som dannes ved at helde Saltsyre paa Solverglod, hvorpaa Blan- dingen illdkoges til Torhed. Man veier da forst en lille Portion af Brændslet, blander det med 40 Gange dets Vægt af Blandingen af Chlorbly og Blyilte, og dækker denne Blanding med 20 Gange Brændslets Vægt af samme Forbindelse af Chlorbly og Bly« (3*)