Det første danske Industrimøde

28 ilte, hvorpaa man opvarmer det i en Digel, indtil Alt flyder roligt. Ester Forsøget veier man den Bly klamp, som sindes i Digelen, dividerer da Blyets Vægt med Vægten af det anvendte Brændsel og multiplicerer det saaledes Udkomne Tal med 230*), hvorved man finder Vrændmaterialets varmeftembringende Krast. Idet man har provet flere Sorter Brændmaterial paa denne Maade og sammenlignet Resultatet deraf med Forsøg, udførte i det Store ved Umiddelbar Forbrænding, er man kommen til det Restrltat, at den anforte Methode, naar den Udfores med Noiagtighed, giver et Resultat, der stemmer overeens med de Resultater, som den i det Store vundne Erfaring om Brændmaterialiernes Krast giver. Jeg har selv befljæstiget mig meget med disse Undersøgelser og har endnu ganske nylig havt Leilighed til at sammenligne nogle af dem med Forjog, som ere Udforte i det Store. Svetaten lod nemlig paa et Krigsdampskib prove de Steenkul, der sindes paa Færoerne, for at sammenligne dem med engelske Steenklll af den Beskaffenhed, som de leveres til Brug paa Dampskibene, og det viste sig da ved temmelig længe fortsatte Forssg, at 3 Tdr. færsske Steenkul svare til 2 Tdr. engelske, og de færoske Steenkuls Brændeværdi bliver da Under den Forudsætning, at Vægten afen Tonde ikke er væsentlig forskjellig for begge Sorter, = 4,000 Varmeeenheder. Det samme Resultat har jeg vundet ved at gjore Forssg efter den ovenbeskrevne Methode med de forskjellige Varieteter af færoske Steenkul, hvoraf de bedste gave 4,500 Eenheder, de sletteste 3,600, saaledes at Middeltallet bliver saa nær 4,000, at man kan betragte disse 2 Rækker aldeles forskjellige Forsog for fuldkomment overeensstemmende i deres Resultater. Man har meget ofte næret det Haab, at vi hos os maatte kunne sinde engelske Steenklll, og navnligen er man paa Halvsen hyppigen vendt tilbage til dm Tanke, at en Fortsættelse af de engelske SteenkUllag maatte naae over til Jylland. I Northilmber- land og Durham tabe nemlig Steenkilllagene sig Under Havet, og man har da troet, at Fortsættelsen af Lagene funbe findes i Jylland. *) Det vilde føre for langt, og der maatte forudsættes for mange Kundskaber i den thcorctiske Chemie, hvis jeg her vilde udvikle, hvorledes dette Tal af 230 er fundet; jeg stal derfor ikkun bemærke, at det er bestemt ved en Nækkc Undersøgelser, der have givet en for praktiste Resultater tilstrækkelig Noiagtighed.