Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
29 Man har formeent lig antaget, at den Deel af Nordsoen, der ligger imellem Jylland og den nordlige Deel af England samt den sydlige Deel af Skotland, dannede et stort Basin, overeensstemmende med den Maade, hvorpaa Stcenknllagene hyppigen forekomme. Ligesom altsaa Steenkilllagene i England og Skotland flotte sig til de ældre Bjerge paa den brittiske D, maatte man ogsåa formode ester denne Anskuelse, at de samme Lag vilde hæve sig imod de skandinaviske ældre Bjerge og sindes ved Overfladen eller idetmindste i en op- naaelig Dybde. Hvis denne Tanke var rigtig, maatte vi sinde Stcenkul af denne ældre, eller, som den hyppigen kaldes, engelske Formation paa ben sydlige og vestlige Nand af de skandinaviske Ur- og Overgangsbjerge, i Ska ane og paa Bornholm. Vel forekommer der nu Steenkttllag paa begge disse Steder, men den omhyggeligste, i en Række af Aar fortsatte Undersøgelse, har fort til det Resultat, at disse Kul hore til en ganske anden, langt yngre Dannelse, og have en langt ringere Brændeværd i ciit> de engelske Kill. Dertil kommer, at der i England findes hvilende ovenpaa Kuldannelseu en Mængde andre Formationer, som ligeledes mangle hos os, og at vi derfor maae antage, hvad ogsaa ben Umiddelbare Undersøgelse stad- fæster, at vore Dannelser have et ganske andet UdgangspUnkt end de engelske. Udvikle sig paa en ganske anden Maade, og vheldig- viis horer dm ældre, egentlige 6tecnfu(formation ikke til de Ud- viklinger, der knytte sig til den skandinaviske Bjergdannelse. Hvor behagelig altsaa den Tanke end funbe være, at tage sin Deel af de rige Skatte, som Naturen gjemmer i Jorden, hvor Steenkulformationen har Udviklet sig, maae vi opgive den aldeles, og istcdenfor en Unyttig Stræben ester at naae disse Rigdomme, maae viIhenvende vor Opmærksomhed paa de Skatte, om hvilke vi vide, at de existere hos os, eller om hvilke vi med Rimelighed formode, at de kunne findes. Iblandt disse maa jeg forst nævne de bornholmske Kul, ikke formedelst den Vigtighed, de have vnndet med Hensyn til vor Industri, men fordi de i Lobet af et Aarhundrode mange Gange cre blevne betragtede som en Skat, hvis Vigtighed man ikke vilde anerkjende. De bornholinske Kril hore til en Dannelse, som man kalder Jura- formation, og som ikke blot paa Vorn holm og i Skaane forer Kus men ogsaa i Tydskland, enkelte Steder i England og i den nordligste Deel af Skotland. De bearbeite« paa mange Steder, men hverken