Det første danske Industrimøde
År: 1852
Sider: 78
UDK: 338(489)(06) Dan
Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Man har formeent lig antaget, at den Deel af Nordsoen, der ligger
imellem Jylland og den nordlige Deel af England samt den sydlige
Deel af Skotland, dannede et stort Basin, overeensstemmende med
den Maade, hvorpaa Stcenknllagene hyppigen forekomme. Ligesom
altsaa Steenkilllagene i England og Skotland flotte sig til de ældre
Bjerge paa den brittiske D, maatte man ogsåa formode ester denne
Anskuelse, at de samme Lag vilde hæve sig imod de skandinaviske
ældre Bjerge og sindes ved Overfladen eller idetmindste i en op-
naaelig Dybde. Hvis denne Tanke var rigtig, maatte vi sinde
Stcenkul af denne ældre, eller, som den hyppigen kaldes, engelske
Formation paa ben sydlige og vestlige Nand af de skandinaviske Ur-
og Overgangsbjerge, i Ska ane og paa Bornholm. Vel forekommer
der nu Steenkttllag paa begge disse Steder, men den omhyggeligste,
i en Række af Aar fortsatte Undersøgelse, har fort til det Resultat,
at disse Kul hore til en ganske anden, langt yngre Dannelse, og
have en langt ringere Brændeværd i ciit> de engelske Kill. Dertil
kommer, at der i England findes hvilende ovenpaa Kuldannelseu en
Mængde andre Formationer, som ligeledes mangle hos os, og at vi
derfor maae antage, hvad ogsaa ben Umiddelbare Undersøgelse stad-
fæster, at vore Dannelser have et ganske andet UdgangspUnkt end
de engelske. Udvikle sig paa en ganske anden Maade, og vheldig-
viis horer dm ældre, egentlige 6tecnfu(formation ikke til de Ud-
viklinger, der knytte sig til den skandinaviske Bjergdannelse. Hvor
behagelig altsaa den Tanke end funbe være, at tage sin Deel af de
rige Skatte, som Naturen gjemmer i Jorden, hvor Steenkulformationen
har Udviklet sig, maae vi opgive den aldeles, og istcdenfor en
Unyttig Stræben ester at naae disse Rigdomme, maae viIhenvende
vor Opmærksomhed paa de Skatte, om hvilke vi vide, at de existere
hos os, eller om hvilke vi med Rimelighed formode, at de
kunne findes.
Iblandt disse maa jeg forst nævne de bornholmske Kul, ikke
formedelst den Vigtighed, de have vnndet med Hensyn til vor
Industri, men fordi de i Lobet af et Aarhundrode mange Gange cre
blevne betragtede som en Skat, hvis Vigtighed man ikke vilde
anerkjende.
De bornholinske Kril hore til en Dannelse, som man kalder Jura-
formation, og som ikke blot paa Vorn holm og i Skaane forer Kus
men ogsaa i Tydskland, enkelte Steder i England og i den nordligste
Deel af Skotland. De bearbeite« paa mange Steder, men hverken