Det første danske Industrimøde
År: 1852
Sider: 78
UDK: 338(489)(06) Dan
Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
tidt Ubemærket og dog saa tydeligt, forkynder dens vidtomfattendk,
dens dybt indgribende Magt. Idet Vindskibeligheden modtager det
raa Stof eller Emne, er det dens forste Opgave at gjore det bekvemt
og let anvendeligt til dets videre Brug; selv det saaledes forædlede
Emne vil, Under dets Anvendelse i de forfljellige Værksteder, mod-
tage en fortsat Forædling, der let vil kunne skjelnes fra Formernes
Charakteer og Betydning, og som vi i dells mangfoldige Forfljellighed
her ikke skulle dvæle ved, men blot i største Almindelighed antyde
som en Forædling, der ganer ud paa at meddele Emnets Overflade
en saa stor Faldendthed, som dets naturlige Egenskaber ville tillade
paa det Standpnnkt, Vindskibeligheden indtager. Denne Forædling
betegner allerede, ved sin mindre eller storre Fuldendelse, ved den
snevrere eller videre Kreds af Gjenstande, hvorpaa den anvendes, og
ved de forfljellige Kræfter, som benyttes til dens Opnaaelfe, det
lavere eller hoiere Trin, som Vindskibeligheden staaer paa; men den
gjor tillige et behageligt Indtryk paa Diet, den gjor det opmærksomt
paa nye Skjonheder ved Emnet, eller forener dettes adspredte og
altsaa svagere virkende Dele til en fuldere Samvirkning, og har saa-
ledes, medens den nærmest synes at arbeite ene og alene i Vind-
flibelighedens Tjeneste, tillige virket i Sksonhedens.
Skulde et Die være for flovt til at fimne glæde sig over ben
jevne Flade, de rene, skarpe Kanter, som en smuk Hovl kan frem-
bringe, saa vil det dog maaflee fole sig tiltrukket af det blankt
polerede Mahagonys flammede Monster; skulde det være ligegyldigt
ved den Tonestige, som FilehUggeren kan fremstille fra den groveste
Noppring til den fineste LU, saa vil det maaflee fole Delbehag ved
at glide hen over det blode Floiel med ben dybe mættede Farve;
skulde ikke den forfljellige Slibning af Kikkertens Glas tiltale det
Uden fra Optikens Synspunkt, saa vil sikkert den slebne Mdelsteen
lokke og fængsle det. At dm flebne Mdelsteen behager og tilfreds-
stiller ved sin Farve, sin Klarhed, Glands, Ild, derom ville sikkert
Alle være enige, men ligesaa sikkert er det, at vi her glæde os over
en teen technifl Forædling af det raa Emne.
Men denne Forædling tilsigtes i Reglen ikke for sin egen Skyld,
dm er kUN et Middel, hvorved Emnet gjvres brugbart til dets for-
skjellige Anvendelser, og den slutter sig saa inderligt til dets Former,
at den gaaer aldeles op i disse. Hvilken Mangfoldighed moder her-
vort Die, og hvor vanskeligt, for ikke at sige umuligt, vilde det være
her at erholde et Overblik, dersom vi ikke i Kjendskabet til de Love,
som Nytten her foreskriver, havde en Ledetraad. Thi det er det