Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
53 tidt Ubemærket og dog saa tydeligt, forkynder dens vidtomfattendk, dens dybt indgribende Magt. Idet Vindskibeligheden modtager det raa Stof eller Emne, er det dens forste Opgave at gjore det bekvemt og let anvendeligt til dets videre Brug; selv det saaledes forædlede Emne vil, Under dets Anvendelse i de forfljellige Værksteder, mod- tage en fortsat Forædling, der let vil kunne skjelnes fra Formernes Charakteer og Betydning, og som vi i dells mangfoldige Forfljellighed her ikke skulle dvæle ved, men blot i største Almindelighed antyde som en Forædling, der ganer ud paa at meddele Emnets Overflade en saa stor Faldendthed, som dets naturlige Egenskaber ville tillade paa det Standpnnkt, Vindskibeligheden indtager. Denne Forædling betegner allerede, ved sin mindre eller storre Fuldendelse, ved den snevrere eller videre Kreds af Gjenstande, hvorpaa den anvendes, og ved de forfljellige Kræfter, som benyttes til dens Opnaaelfe, det lavere eller hoiere Trin, som Vindskibeligheden staaer paa; men den gjor tillige et behageligt Indtryk paa Diet, den gjor det opmærksomt paa nye Skjonheder ved Emnet, eller forener dettes adspredte og altsaa svagere virkende Dele til en fuldere Samvirkning, og har saa- ledes, medens den nærmest synes at arbeite ene og alene i Vind- flibelighedens Tjeneste, tillige virket i Sksonhedens. Skulde et Die være for flovt til at fimne glæde sig over ben jevne Flade, de rene, skarpe Kanter, som en smuk Hovl kan frem- bringe, saa vil det dog maaflee fole sig tiltrukket af det blankt polerede Mahagonys flammede Monster; skulde det være ligegyldigt ved den Tonestige, som FilehUggeren kan fremstille fra den groveste Noppring til den fineste LU, saa vil det maaflee fole Delbehag ved at glide hen over det blode Floiel med ben dybe mættede Farve; skulde ikke den forfljellige Slibning af Kikkertens Glas tiltale det Uden fra Optikens Synspunkt, saa vil sikkert den slebne Mdelsteen lokke og fængsle det. At dm flebne Mdelsteen behager og tilfreds- stiller ved sin Farve, sin Klarhed, Glands, Ild, derom ville sikkert Alle være enige, men ligesaa sikkert er det, at vi her glæde os over en teen technifl Forædling af det raa Emne. Men denne Forædling tilsigtes i Reglen ikke for sin egen Skyld, dm er kUN et Middel, hvorved Emnet gjvres brugbart til dets for- skjellige Anvendelser, og den slutter sig saa inderligt til dets Former, at den gaaer aldeles op i disse. Hvilken Mangfoldighed moder her- vort Die, og hvor vanskeligt, for ikke at sige umuligt, vilde det være her at erholde et Overblik, dersom vi ikke i Kjendskabet til de Love, som Nytten her foreskriver, havde en Ledetraad. Thi det er det