Det første danske Industrimøde

54 Ejendommelige ved disse Former, at de ikke ere frembragte ester et vilkaårligt Sune, men efter Betingelser, som ere stillede af Diemedets Beskaffenhed. Det er Nytten, som her er Hovedformaalet for enhver Bestræbelse. Dog, selv imellem disse Nyttens saa betingede Former sindes der ingen, hvori Skjonhedens forste Gnmdtræk ikke ffulbe yttre sig. og der viser sig i mange mere sammensatte Linier og Flader oste en Blodhed i Overgangene, en Kjækhed i Svinget, som gjor et over- raskende, behageligt Indtryk. Og denne Skjonhed ophorer ikke at være, om vi endog fra Nyttens Synspunkt maae betragte ben som aldeles tilfældig. Af endnn storre Betydlnug er det, at den Tanke, som ligger til Grund for Valget af enhver af disse Former, Ud- præger sig faa særegent i dem, at vi, fra det simplefte Redskab til den mangfoldigst sammensatte Maskine, see som en Uendelig Række af Skabnillger, hvoraf enhver har sit eget Physiognomi, der, om jeg saa maatte sig det, alt Udtrykker Individets mildere eller strængere Character, lavere eller hoiere Udvikling. Hertil kommer endnn mange af disse Formers Bevægelighed og hele dette vidunderlige Spil af Kræfter, der virke med en Enighed og med en Styrke, som ikke alene forbauser ved det, de Udrette, men tillige griber mmod- ftaaelig Følelsen og vækker Indbildningskraften, hvad de mange deilige Billeder, som Digterne have hentet fra denne Verden, bedst kunne overbevise os om. Denne Skjonhed, som vi her have sogt at antyde, og som vi knnne kalde ben techniske Skjonhed, spore vi alt i de Frembringelser, som vi træffe hos Stammer paa Udviklingens laveste Trin. I de Flintredskaber, som findes i Oldtidens Grave, i Jæger- og Fisker- folkenes Værktoi, Vaaben, Klæder, Baade o. s. v., finde vi alt de Grundtanker og GrUndformer, der stadig ere Gjenstande for frem- rykkende Udvikling og Forædling, ligesom Sjælens Kræfter udfolde sig klarere og fuldstændigere. Visse Klasser af Former kunne alt have naaet en Fnldendthed, der ikke kan overgaaes, medens andre endml ere raae og Ufuldkomne og saa at sige endnn i deres Barn- dom. Man sammenligne f. Ex. i Pompeii Meelqvcernene med Kjokkmtoiet, og medens hine vise os Molleværket næsten i dets raaeste Form, har meget af dette opnaaet, selv fra et technisk Syns- pUnkt, en hidtil uovertruffen Fnldendthed. Det er vor Tids Stolthed og Lykke at have bragt den techniske Skjonhed i alle Retninger til et Holdepunkt, som man i tidligere Dage blot kunde ane i Phantasms Drornmeverden, og at have naaet dette Holdepunkt, ikke for trætte