Det første danske Industrimøde

55 at lægge os til Hvile, men for med forøget Kraft at stræbe frem i det Uendelige. Ved Siden af denne techniske Skjonhed finde vi overalt Konstens Skjonhed. Konsten, der staaer i et lignende Forhold til Vindstibe- ligheden som Poesiell til Lærdommen, ledsager Nyttens Gjerning saa stadigt, flutter sig saa noie til den, at naar vi forfølge disse tvende Virksomheder, saaledes som de samlede vise sig i Vindskibelighedens Frembringelser, vil det oste være vanskeligt med Noiagtighed at af- stikke deres gjeusidige Grælldser. Selv den meest krusede Maskine kan med alt sit Hjul- og Valseværk ikke bortskræmme Konsten fra at vise den sin venlige Opmærksomhed. Og denne Uadflillelighed er ligesaa gammel som Haandens Gjerning. Vi opdage den i de ældste Levninger, som Tiden har bevaret, vi forefinde den overalt, hvor vi stede paa Stammer, hvis Udvikling endnu er i sin Barndom; men allevegne see vi tillige, at Konstskjonheden, ligesom den techniske, betinges af ben Aandsmodenhed, Mennesket har opnaaet. Vi sondrede for mellem Emnets techniske Forædling og den techniske Skjonhed, eller om man hellere vil, mellem cn lavere og hoiere technisk Skjonhed. Bed Konstskjonheden vil det ligeledes være nødvendigt at sondre mellem en lavere og cn hoiere, alt eftersom Konstens Former blot ere Udtryk for ydre Kræfter og deres Spil, eller de tillige fremstille den synlige Virkning af den indre Krast, der rører sig i hele det organiske Liv. I det forste Tilfælde danner Konstcn mere det smykkende Led; i det sidste fremtræder den aldeles selvstændig. Det er under den forste af disse tvende Former, at Konsten tidligst viser sig, og det er under den, at ben til enhver Tid lettest og stadigst træder i Vindskibelighedens Tjeneste. Overalt, hvor ikke Nytten træder imellem med Ubonhorlig Strenghed, veed den under bønne Form at gjore sig gjaldende, i Bygninger og Bohave, i Klædning og Redskaber, ja den forstaaer selv at smutte ind imber det Nyttiges Maske; derimod synes den rigtignok, trods alle de for- skjellige Skikkelser, som den kan paatage sig, og alle de forskjellige Midler, den anvender, i Betydning og Virkning at være bunden til en egen Kreds. Betragte vi, for at tage et Par Exempler af denne Kreds, en Soile med sit Bjælkeværk i et græsk Tempel, eller et Pillefag i en gothisk Kirke, saa opdage vi let, at disse Former ikke ere valgte for at gjore nogen Nytte ved den egentlige Bygnings- forbindelse, og at de lige saa lidt ere en Efterligning af bestemte Naturformer. Men vi opdage tillige, at Gnlndlovene i de valgte