Det første danske Industrimøde

59 saafremt vi eitbiut have err Reft af sund Fslelfe tilbage, af Gru øg Væmmelse. Anderledes bliver Forholdet, naar Konsten, i een eller flere af sine Hovedgrene, stiller sig Udenfor Samtiden vg taber sig i Beskllelsen af en ældre Konstretning, enten fordi den bevndrer det mere fuldendte Mesterskab, eller fordi den tiltales af den storre Inderlighed. Baandet, der knytter Konsten til det Samliv, hvori den skulde bevæge sig, lesnes da let, og dens ledende Indflydelse paa Forskjonnelsen af det daglige Liv svækkes, ja synes undertiden aldeles opgiven. De sidste halvfjerdsindstyve Aar forsyne os i saa Henseende med rigelige Oplysninger. Konsten har r dette Tidsrum provet paa at opvække trl nyt Liv snart græsk Klassiskhed, snart gothisk Romantik, og den har under disse Bestræbelser frembragt Værker, der længe ville bevare d-en Roes, de have vundet; men ret at fore nogen af disse Former ind i Livet, det n* ikke lykkedes. Derimod har den, ved allevegne fra at hente Oplysninger for tilfulde at sætte sig ind i denne eller hun ældre Stillart, Udvidet og skærpet det historiske Blik, gjort sit indsamlede Fvrraad saa tilgængeligt, at det næsten kan siges at tilhsre Hvermand, medens den Paa famine Tid altfor klarligen har godtgjort, at den ikke selv har formaaet at beherske eller tilegne sig denne Rigdom, og erchuu mindre havt Kraft til at lede dens rette B-enyttelse som et Smykke for Livet. Men den nrolige Higen ester det Nye., selv om det kun er det Gamle, som vi have glemte og dette Vægelsind, som vi kalde Mode, har imidlertid havt og har enbnu sine gyldne Dage; den vrager Intet, det S letteste oZ det Bedste og et Ruskum snusk af begge er den lige fjært, naar den blot kan faae sine Luner foiet^ og hvor kan det da undre os, om Rococoen med sit Krimskrams af Milslingskaller og Blomsterpyut finder stormende Bifald, den seer jo ligesaa fremmed og Udenlandsk Ud, som om den var kommen fra China, eller var i Slægt med de havbaarne Conchylier, der ligge hensaaede i vore Havegange. Et Besog paa Udstillingen kan forsyne vs med Exempler nok til at oplyse meget af det her Sagte om Skjonhedens Forhold til Vind skibeligh eden. De ftnnkkeste Exempler ville vi rigtignok fom oftest sinde der, hvor den technifle Skjonhed er den mest fremtrædende og hvor der fim levnes Konstskjonheden et Underordnet Spillerum. Imellem det talrige Bohave er det Stykke, som vil tækkes Diet sZ")