Det første danske Industrimøde

60 længst, Snedker Nielsens Bogstab af Egetræ, der hverken stylder Udskærer eller Indlægger det Allermindste. Bllndtmager Speltys Divansteppe er den smagfuldeste Prove af malerisk Decoration, og ville vi see smuk Ciselering, maae vi ikke gaae til Guldsmedene, men til Bøssemager Christensen. Saa velgjorende, som det i og for sig er, at Udstillingen, i det Hele taget, ingenlunde er lagt an paa ved Pragt og Glands at vække en overdreven og altsaa falsk Forestilling om Landets Velmagt, saa foler man alligevel et smerteligt Savn, naar Overblikket over de Afdelinger, hvor vi især maatte vente at mode en dannet Smag, oplyser os om den ringe Indflydelse, som vor Konstskole endnn synes at have paa vore Haandvcerkere, og den Uhyre Afstand, som der er mellem Fuldendelsen af vore fortrinligste Kollstværker, og den, som vi finde i de Vindstibeligheds Arbeider, som staae Konsten nærmest. Vi tænke her ikke paa den Virksomhed, der slutter sig aldeles til Konstens techniske Side; thi der er smukke Prsver saavel as Galvano- plastik som af lithographifle og Træsnits Tryk, men hvilken Armod i vort Decorationsmalen! Hvor fummerligt maa ikke Tapettrykkerne hjælpe sig igjennem med de almindeligste fremrnede Monstre! Hvor overlæssede og kjedelige staaer dm lange Række af Kakkelovne fra vore Jernstøberier! Hvor fattigt vilde ikke Porcellainsfabriken optræde, dersom ikke Thorvaldsens Navn skaffede dells Biscilitfignrer Bifald! Var det mi en Noisomhed, der her gjorde sig gjaldende, fordi man folie, at man manglede Kræfter til at gjore mere, og derfor heller indskrænkede sig til at give de simpleste Former saa smagflilde og saa fuldendte, som muligt, saa var det et Træk, som vilde gjore Nationen Wre, og som tillige vilde bebude Vindskibeligheden en sund og kraftig Fremvæxt; men dette synes ingenlunde at være Tilfældet. Saa smukke Beviser end vore Blikkenflagere have leveret paa deres Dygtighed i at behandle det lyse Metal og at give det et behageligt Udseende, saa kan der, ved Valget af Formerne, kun Undtagelsesvits være Tale om Smag; Theemaskinerne især staae i Reglen saa sammensnsrede, at det er en $nf at see dem. Potte- magerarbeidet er nnegtelig i Fremgang, men Jydekarrene holde haard - nakket fast paa de gamle Former, der knap ere bedre end dem, vi træffe hos de raaeste Stammer, og vore vorige Pottemagere maae tage lange Skridt, dersom de ville tænke paa engang at kunne maale sig med Udlandet; og dog have vi i over halvhundrede Aar havt en kongelig PorMainsfabrik i Hovedstaden, med Adgang til alle de Midler, de tun'be sætte den istand til at ftaae i Spidsen for en af