Det første danske Industrimøde

61 de Vind skibeligheds- Grene, som vort Land bedst egner sig for. Men denne Fabrik Udstiller Efterligninger af græske Lerkar, som i Farvens Behagelighed maae staae tilbage for dem, der leveres af en privat Fabrikant, og den har saa lidt Begreb om disse Kars maleriske Udsmykning, at den pynter dem med lutter Tegninger ester Billed- hUggerarbeider, medens den, omvendt, midt imetfem Biscmt-Efter- ligninger af Thorvaldsens Relieffer, hænger en plastisk Copi ester et af Raphaels Malerier. Betragt desuden Snedkernes, Dreiernes, Gjortlernes, Gnld- smedenes Arbeider, og see, hvorledes det allevegne stikker frem, at de gerne ville være saa pyntelige som muligt, ja, at de nok have Lyst til at vise sig i den Glorie, som Konstskjouhed ene kan omgive dem med. Og denne Lyst er langt fra at fortjene Daddel, naar den blot er vel forstaaet og ret ledet. Det er ved den, at Haandværket adles, og at det simpleste Emne faaer Værdi ved Siden af de ædleste Metaller. Men det, som fremkalder den smertelige Følelse paa vor Udstilling, det er at opdage, hvor daarligt denne Lyst er forstaaet, hvor Usikkert den bevæger sig. Den lider i en paafaldende Grad af alle de samme Mangler, som i benne Tid spores overalt, udelt at være i Besiddelse af de Fortrin, som man finder andre Steder. Rudolphis Solvbord er vel skikket til at vise os alt det Overlæssede, alt det Smaglose og Bagvendte, som man træffer selv i de for- trinligere Pariser-Arbeider, men det lægger ogsaa hele den Dygtighed for Dagen, hvormed man der forstaaer at behandle Konstformer, at drive og ciselere dem. Sammenlignes det med de Arbeider af lignende Art, som vore Guldsmede have udstillet, da ere disse at betragte som barnlige Forsog, for at brnge et mildt Udtryk. Paa andre Steder bærer ogsaa Vindskibelighedens Forfljonnelse et vist eimdom- meligt Præg, som rober, at om Konsten end ikke er ben styrende Herre, forsmaaes dog ikke dens gode Mad; man fjender dog et engelsk fra et fransk, et berlinsk fra et wiensk Arbeide, det forneicr dog at see, hvorledes et Stykke Bohave fra Bern kan vidne om, at dets Udsmykning tilhorer et Alpe- og Hyrdeland; men her er ethvert Spor af Ejendommelighed næsten aldeles forsvundet, og det paa en Tid, da vi tælle flere dygtige Konstnere, end man talte i Abild- gaards Dage, da man antager, at Sands for Konst og Skjonhcd er meget mere Udbredt end for een eller to Menneskealdere tilbage. Men i Abildgaards Tid knude man dog see, at Konsten formaaede at trænge igsennem i mere end een Retning, man sporede dens styrende Haand selv i det daglige Livs Udsmykning, medens man