Det første danske Industrimøde

62 nu fun seer Indtrykket af de forfljelligste fremmede Moder og Konst- værker. Snedkerne give os den tydske Gothik, Guldsmedene den vil- deste Rococo, Lakererne forsyne os med hitter franske Billeder, og boldt ikke dm stive HUsar midt imellem Gerickes Efterligninger i Papiermache efter Pariser-CarieatUrer og Statuetter, saa maatte man troe, at vi vare saa aandsfattige, at vi, blot for en Smnle Legetois Skyld, maatte tye tik Udlandet. At ndpræge sin Eiendommelighed og bevare den i hvilkensom- helst Retning er rmegtelig en langt vanskelige're Opgave for den mindre end for den stene Stat, om de end begge staae omtrent paa det samme Udviklingstrin. Det er ikke alene Soldater og Diplo- mater, ikke akene Magt og Myndighed, fom kan gjore det lille Land angest for sin Selvstændighsd; der er en Ovntalelse, som er ftildkommeU saa farlig, nagtet dm ikke kommer som den bydende Herre med haarde Trusler, men som en tjenstfærdig Ven med sove Ord. Der sidder rnnvt omkring i Europas Hovedftæder, i Paris, i London, i Berlin „ faadanne Overtalelsells Gudinder, og enhver af dem forflkkrer hele Verden om, at hull throner i den allerbedste, den allernyeste Smags Helligdom, og at hnn ene forstemer at indvie os Ukyndige i Skjonhedcns Mysterier. Det er en Lykke for os, at de ikke ere enige, at enhver af dem snart hviskende formader, snart lydeligt gjennemhegler fine Medbeilerskers Feil og Skrøbelig- heder, det giver os dog et lille Prrstermn, giver os Leilighed ti! lidt uoiere at overveie deres faa lovende, faa glimrende Tilbud, og til at sammenligne dem, og vi komme da sagtens Under Veir med, at ingen af dem er den Ufejlbare Forerske, som hun Udgiver sig for, at vi selv ere i Besiddelse af lignende Midler som bem, de benytte, ja, at der imellem de mest lovpriste af disse ere saadanne, som vi endog formene at have fuldkomment saa gyldigt Krav paa. Selv i Udlandet har man paa flere Steder indrømmet vor Paastand,, og vi ere blevne roste for den Smag, vi l-ave viist i at benytte Thorvaldsens Arbeider i vor Vindskibelighed. Tor vi lægge synderligt Bægt paa denne Roes, som om vi i Sandhed havde for- tjent den? Handle vi ikke klogere i snarere at betragte den som en velmeent Opmuntring? Ere disse Brystbilleder og Figurer i Biscuit gaaede rid as den gloende Ovn i en saa Ukrænket Tilstand, at vi virkelig krmne glæde os derover? Eller har vor Vindskibelighed endnu sormaaet at tilegne sig Thorvaldsen i Arbeider af saadant Omfang og Betydning som f. Ex. Alexanders-Basen i det kongelige Jern- ftoberi i Berlin? Godt vilde det vcere, om vi ret finite lade yK