Det første danske Industrimøde

72 til at afsætte en Deel Varer i Hansestcederne, som de holsteenske Industrielle nu have, blive indskrænket og endog maaskee gaae aldeles tabt, naar de skulle være beskattede. Holsteen vilde vistnok være næsten at betragte som udelukket fra den Afsætning, det hidtil har havt paa det tydske Marked, og det er aabenbart, at en saadan Af- spærrelse fra Syden vilde virke skadeligt paa Holsteen; Sporgs- maalet er imidlertid cnbnu ikke dermed afgjort, thi det kommer au paa, bvilke Fordele der staae ligeoverfor, naar Adgangen til Konge- riget og Slesvig bliver fri. Det Sporgsmaal kan i denne Hen- seende forst opkastes, om Holsteen da lettere, end naar Toldgrændsen er ved Cideren, vil kunne sælge sine Landbrugsprodlicter i Danmark og Slesvig. Forskjellm vil ikke være betydelig, deels fordi disse Producter i den dansk-slesvigske Forening enten ere afgiftsfrie eller kun bebyrdede med en meget lav Afgift, og deels fordi Holsteen allerede tidligere knn har solgt en meget indskrænket Deel af sine LandbrUgsprodncter i Kongeriget og Slesvig; dette PUnkt kan saa- ledes. Uagtet det vistnok er at ansee som temmelig vigtigt, ikke til- lægges nogerl afgjorende Vægt. Der kan dernæst opstaae det Sporgsmaal, om Holsteen, naar det bliver afflaaret fra Syd, vil kunne bevare den Transithandel, som det tidligere har havt og endnn har med Hansestæderne over Kiel; denne Handel vil vel noget besværes, naar Holsteen kommer til at hore til en anden Toldforening, men dog ikke saaledes bebyrdes, at den ikke skulde kunne vedblive og drives med Fordeel. Det Sporgsmaal, som da bliver tilbage og som er det vigtigste, angaaer den Fordeel, som Holsteen vil have af at afsætte sine JndnftriprodUkter i Kongeriget og i Slesvig; dette Sporgsmaal er saa vanskeligt, at jeg ikke tor afsige llogen bestemt Dom derom; det er navnlig om dette Sporgs- maal, at jeg onskede, at Handlende og Industrielle fra Landets fin- skjellige Dele vilde Udtale sig. Men det forekommer mig dog, at naar jeg har samtalet med Folk fra Holsteen, der mene, at denne Fordeel vilde være ftor, da har næsten altid den Betragtning gjort sig gjaldende, som jeg opstillede strax i Begyndelsen, nemlig at det er Forholdet for 1848, hvorpaa de tænkte, paa det fortrinlige Marked, som Holsteen da havde i Kongeriget, men hvorom der, som sagt, ikke mi kan være Tale. Jeg troer vel, at de holsteenske Indnstridriveude i mange Henseender med Fordeel ville kunne con- tunere »led de IndUstridrwende i Danmark og Slesvig, men dog troer jeg ikke, at den Fordeel, som deraf vilde flyde for Holsteen, vilde være saa stor, at den skulde funne opveie de Tab, det vilde