Det første danske Industrimøde

lide, naar det blev afstaaret mod Syd, hvilket natUrligviis vilde være en UUndgaaelig Folge af, at det fluttede sig til Danmark. Da det NU ikke er muügt at opstille fuldstændige Beregninger i saa Henseende, og de i ethvert Fald maatte bygges paa saamange Uvisse Data, at Restlltatet vilde blive meget Usikkert, saa maa man tage Forholdet mere i det Store. Det forekommer mig da, naar man betragter Sagen i Almindelighed, at der cre Phænomener, der hen- tyde paa, at de holsteenfle Industridrivende overdrive denne Fordeel. Jeg vil tage en af de Industrigrene, der tidligere havde størst Af- sætning i Danmark, nemlig Utbmamifacturerne; naar jeg nnder- soger, hvorjedes de Reilmunsterske Fabrikers Afsætning stillede sig, saa seer jeg, at deres grove Darer ikke gik til Kongeriget, men de bleve solgte i HertUgdommerne selv eller forte til transatlantiske Lande og tildeels ogsaa til Tydflland. deres fine Varer stete den langt overvejende Deel af Afsætningen i Kongeriget, hvorimod der i HertUgdommerne kun solgtes lidt af disse Varer. Naar jeg sporger om Grnnden, hvorfor de ikke kunde sinde Afsætning i HertUgdommerne, saa maa ben ligge i, at disse Varer ikke med Fordeel funbe afsættes paa et Handelsmarked, hvor Beskyttelses- tolden ligeoverfor Udlandet var saa lille, som den for 1848 var i HertUgdommerne. Fordelen opstod da kun ved ben hoie Beskyttelses- told ligeoverfor fremmede Varer, som da existerede i Kongeriget. Naar denne Told imidlertid allerede nu er nedsat endeel, eg naar det vil være en Folge af Toldforeningens Gjennemforelse, at den yderligere nærmer sig de holsteenfle Tariffer, saa kan jeg ikke troe Andet, end at den væsentlige Deel af denne Fordeel ikke vil frem- byde sia iden. Imidlertid gjentager jeg, at dette Sporgsmaal er af en saa vanskelig Natm, at jeg ikke tor Udtale nogen aldeles bestemt Mening derom, men det er aabenbart, at det har en væsentlig Indflydelse paa Besvarelsen af Spmgsmaalet i Almmde- liahed, saaledes som jeg har stillet det. — Jeg flal kun tillade nug een Bemærkning enbiui med Hensyn til Holsteen, nemlig den, at man er tilbøjelig til ved den almindelige Betragtning af de Paa- Eldende Forhold at gjme den SlUtning, at dersom Holsteen valgte at indtræde i ben tydske Toldforening, saa maatte det blwe uobt til at følge den for de tydske Toldforeningslande gjaldende Regel, at samtlige Indtægter blive at fordele mellem alle de deel- tagende Lande i Forhold til deres Folkemængde. Dersom dette skulde blive gjort gjaldende for Holsteens Vedkommende, saa vilde det aabenbart være et stort Tab for det, thi Forbruget af stemmede (6)