Det første danske Industrimøde

74 fortoldede Varer i Holsteen er (tørre end i de fleste andre Lande af den tydske Toldforeuing, og naar Tolden af disse Varer altsaa skulde fordeles paa alle Landene, vilde en Deel af den Sum, som var betalt af Holstenere, indflyde i andre Staters Kasser. Her- paa kilnde natUrligviis Holsteen, eller Danmark paa Holsteens Vegne, ikke indlade sig, og dette vilde være eu væsentlig Indvending mod at lade Holsteen indtræde i den tydske Toldforeuing. Imidlertid har- der i Tydflland viist sig en Tendeuts til at gjore Modisicationer i denne Henseende, og navnlig har man for Hannovers Vedkommende fraveget dette Princip. Er man engang begyndt at gaae den Vei, og fætter man fra den tydske Toldforenings Side stor Priis paa Holsteens Tilknytning ti! denne Forening, hvilket jeg troer man tor antage, faa forekommer det mig, at det vilde være rimeligt, at man vilde være tilboielig til at indrømme Holsteens Finantskasse en saadan Qvotadeel af de fælleds Indtægter, at den Skat, som var erlagt der, vilde komme Landets egen Kasse tilgode, og jeg troer derfor, at den Indvending, som man kunde hente derfra, maa betragtes som bortfalden; thi man maa unter alle Omstændigheder vistnok bolde fast ved det Udgangspunkt, at Holsteen maaftc til- lægges en saadan Qvotadeel af de fælleds Indtægter, at det kunde være skadesloft. Naar jeg saaledes skal samle det Hele for Holsteens Ved- kommende, saa maa jeg tilstaae, at det vel forekommer mig noget tvivlsomt, om Holsteen i materiel Henseende vilde sinde sig bedst tjent med at flutte sig mod Nord eller mod Syd, men jeg er dog for mit Vedkommende meest tilbøjelig til at antage, at Holsteens materielle Interesser fore det mob Syd. Hvorvidt disse materielle Interesser skulde overvejes af de politiske Forhold, betragter jeg som liggende Udenfor vor Opgave her, men jeg veed meget vel, at maaskee kun ben ringeste Deel af dem, der have beskjæstiget sig med dette Sporgsmaal, alene ledes af disse materielle Betragtninger, og at det Politiske Hensyn har for dem ben overvejende Indflydelse. Jeg gaaer nu over til at betragte, hvorledes Sporgsmaalet stiller sig med Hensyn til Slesvig-Danmark. Jeg vil forfolge ben samme almindelige Betragtmngsmaade for dettes Vedkommende som for Holsteens, og forst sporgc, om Slesvig-Danmark vil faae cn lettere og fordelagtigere Afsætning for sine AgerbrUgsprodncter, naar det forenedes med Holsteen i een Toldforeuing, end det nu har; dette Sporgsmaal maa jeg af de samme Grunde som for besvare mcb Rei. Jeg maa endvidere spsrge, om Danmark-Slesvig