Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 115 Til denne senere kulturkreds sætter ogsaa Dietrichson Reinli kirke, og der kan jo ogsaa i den lidt eiendomlige grundplan, især paa grund af det forholdsvis store kor, tænkes paa sengotik, ligesom dette forekommer i por- talerne. Det er ogsaa mulig at Hofs nedrevne ikors- kirke i Solør tilhørte denne kreds. Dens stolper var firkantede. I saa tilfælde maa portalerne være senere paasat, da de efter min mening er typiske udtryk for de klassiske strømninger, som over- gangstiden mellem romansk og gotisk stil fremkaldte over hele det europæiske kunstomraade. Flere mindre kapeller kan tæn- kes at være opført i denne tid. De monumentale bygverker magted man ikke længer og de smaa ka- peller ligesom de smaa rum tiltalte stod et stort kors til minde om at Fig. 339. Midttaarnets øverste del. Sondre væg. Efter tegning i domkirkearkivet, Trondhjem. tiden. I Eidskog hellig Olav havde hvilet der. Det var faldt ned og biskop Øistein satte det i 1394 op igjen og bygget ved siden et lidet bønne- kirker, som kan tænkes opført i denne tid. — Skrautvald kirke i Valdres rummet saaledes, fortælles der, kun 10—12 personer. I denne tid har vi ogsaa et par eksempler paa mindre kirker opført af laft. Den ældste er en ganske liden bygning, uden særlig frembygget kor, som i sin tid blev opført paa Øira i Faaberg, nær Laagens udløb i Mjøsen. Efter reformationen blev den flyttet til Faabergs prestegaard og brugtes som bur, hvorfra den kom til de Sandvigske samlinger (fig. 342, pi. 42). Indvendig findes en indskrift, hvori meddeles, at kapellet blev viet af Gunnar, biskop paa Hamar d. 18. september 1459, til ære for den hellige jomfru Ma- ria og den hellige Olav konge og martyr. Ifølge Schøning var det især paa den tid af aaret da laksefisket stod paa, at messe holdtes i det lille kapel og da af kannikere fra Hamar, hvis domkirke eiede varp der. Bygningen er teknisk godt udført, naver og laft er omhyggelig sammenfældt. Mellem hver stok var der lagt Fig. 340. Portal fra Opdal kirke. Efter Nicolaysen : Norske bygninger fra fortiden, hus for pilegrime. Paa Elverums kirkegaard stod, for- tæller biskop Jens Nilssøn, en liten træbygning St. Torleifs kapel og man ser oftere nævnt helt smaa rød vadmel. Laftekirke fra middelalderen staar endnu paa Bjølstad med aaret 1531. Den mangler nu baade vaabenhus og kor, desuden har den oprindelig været høiere. Fløan gamle kirke i Stjørdalen var op- ført af firhugget tømmer og sinklaftet. Den staar igjen i en laavebygning paa Fløan. Tiltrods for at senmiddelalderen var denne kunstnerisk svage periode, er det dog eiendommelig at se hvor seiglivet adskillige af dens stilistiske tanker har været. De vil spores i vor folkeorna- mentik, i vor guldsmedkunst, i vore møb- ler og disse vide forgreninger bringer en ofte paa den tanke, at der dog kanske trods alt har været mere styrke i sen- middelalderens stil her i landet, end man er tilbøielig til at indrømme den. Paa det arkitektoniske holder sig i vore kirke- spir de senmiddelalderske traditioner næsten lige op til vor tid. Som bygde- kunstnerne i Ornamentiken trofast har . Fig 341. Portal- planke fra Tud- dal kirke. Nord, mus. St.holm. fastholdt gamle motiver, saa har kirke- bygmestrene paa landet først kopieret de slanke middelalderske spir, de saa inde i byerne. Derefter er der vistnok paa disse gamle motiver udviklet sig en tradition, som holdt sig. Kirkespirene i de forskjellige bygder faar forskjellig præg, men grund-