Norges Kirker I Middelalderen

124 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. ved adel og skjønhed og dertil tusen jomfruer for hende og hver af de 10, endvidere udruste 11 skibe og forunde hende og hendes søstre 3 aars frist, hvor- efter Guds vilje skulde ske. Det tilstodes hende, jom- fruerne udvalgtes, skibene rustedes og de 11 000 jom- fruer gik ombord under folkets jubel. (2). Vi ser kongen og folket paa stranden medens skibet støder fra. Ogsaa ved den hedenske konges hof blev der stor jubel over denne beslutning og sønnen forlangte ivrig at han skulde døbes. (3). Vi ser her en daabscene efter den gamle skik, hvor man stod i selve døbefonten. I tre aar var Ursula paa havet og bryl- lupsdagen nærmede sig og hun blev bange for at hun skulde tabe sin kydskheds rustning. En vind blæste op og de sei- lede en dag og en nat og naaede til Germaniens moderstad Køln. Der viste sig for Ursula i en drøm en mand, som aabenbarede for hende, at hun skulde drage til Rom og derpaa vende tilbage til Køln, hvor hun saa med mar- tyriets gloria skulde gaa ind i det himmelske bru- dekammer. Hun meddelte jomfruerne hans ord. Der er vistnok nu uorden i fremstillingerne paa alter- skabet, i hovedtræk gjen- gives . fremstillingerne ef- ter prof. Dietrichson, som først satte arbeidet i for- bindelse med Ursulalegen- den. Meddelelsen til jom- fruerne fremstilles paa 4. Derpaa skildres pilegrims- vandringen tilfods mod Rom (5). Udenfor Roms mure modtas hun af paven (6), som ogsaa modtar hende i høi- tidelig audiens (7) og hun fremstilles af paven for kardi- naler og prælater (8). Derpaa følger tilbagereisen. No. 9 ser vi paven forlade Rom med Ursula, kardinaler og prælater følger. Staden sees i baggrunden. Derpaa ser man baade paa nr. 10 og 11 en søreise, hvor paven og geistlige følger Ursula. Men Køln beleiredes af hunnerne, „der styrtede sig over jomfruerne og dræbte en stor mængde af dem med menneskelig grusomhed. Ogsaa Ursula dræbtes og hun den himmelske ædelsten sank ned blandt sine søstres skare og hendes sjæl svang sig Nordre alterskab i Trendenes kirke. op til den himmelske borg.“ No. 12 viser hendes martyr- død, idet hunnerne skyder hende og hendes følge ihjel med pile. Man ser en af hunnerne gribe den i for- stavnen siddende for at hugge hovedet af hende, medens en anden paa stranden spænder sin bue. Ursula og paven staar bedende i fartøiet. Ursula-legenden har for os sin særlige interesse, da det som bekjendt danner grundlaget for vor egen Sunniva-legende. Hun var ogsaa en prinsesse som ikke vilde egte en hedningeprins og drev om paa havet med sine jomfruer for tilslut at lande paa Selje, hvor de dræbtes under Haakon Jarl. Selve alterskabet til- hører en ældre type men forarbeidet i 15. aarh. anden halvpart og er et af de faa eksempler vi har paa skaar- ne relieffremstillinger. Til de ældre typer af alterskabet hører ogsaa raden af helgener, gjerne afbrudt af en større midt- fremstilling. Et rigt alter- skab har vi bevaret paa sin plads i Mariakirken i Bergen (fig. 366). Des- værre har det lidt en del baade ved uskjønsom be- handling og af tidens tand. Den store midtfigur er Maria som himmeldron- ning, kronet, holdende det nøgne Jesubarn. Fire engle omgir hende. Hun har rakt Jesus æblet, sym- bolet paa magten og træ- der paa maanen, sym- bolet paa hendes kysk- hed. Kappen gylden med blaat for, kjolen hvid med store, sorte blomster. Over hovedet en høi rigt ud- skaaren taghimmel. Paa begge sider staar helgener og apostle i to rækker, hver i en nische, som krones af overbygning med æselryg, hvorfra springer ud spidser (næser), som ender i liljer. Nærmest Maria staar St. Olav med krone og scepter iført pladerustning, under ham St. Antonius med høi flad lue og kølle i haanden. Til venstre St.a Katharina med krone, sverd og hjul og nederst St.a Dorothea med gutten som rækker hende en kurv af roser. Paa fløidørene apostle. Malerierne paa alterskabets døre er ganske godt be- varede. Paa den ene Jesu fødsel og fremstillingen i templet, paa den anden kongernes tilbedelse og den