Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning.
123
Fig. 367. Madonna i Lekø
kirke. Del af et alterskab.
Fig. <368. St. Michael i Lekø
kirke. Del af et alterskab.
Fig. 369. St. Michael. Skjærvø,
Tromsø. Oldsagsaml., Kr.a.
Fig. 370. Maria Magdalena fra Fig. 371. St.a Sunniva fra Karlsø
Karlso kirke, Tromsø. Oldsagsaml, kirke, Tromsø. Oldsagsaml.
sidste udvikling helt forenet med det typiske alter-
skab.
Disse helgenskabe forener sig saa med billedfrem-
stillingerne paa altrene. De ældste alterskabe fra første
halvpart af 15de aarhundrede bestaar af skaarne relief-
fremstillinger. I midten ofte en korsfæstelse, paa
siderne skaarne fremstillinger fra Kristi fødsel eller pas-
sionshistorien. I Holsten og Østersjølandene kjendes flere
saadanne tidlige alterskabe. Jeg kjender intet norsk be-
varet med disse tidlige relieffremstillinger. Muligens
ved navn Beonotus, der trolig opfyldte alle den katholske
kirkes regler og hvis dronning lignede ham i alle dyder.
De ønskede en søn men fik kun en datter, som blev
kaldt Ursula, fordi hun engang ligesom David skulde
fælde bjørnen (Ursus), det er djævelen. Hun tænkte
paa sin Gud dag og nat og det var allerede aabenbart
for alle, at hun skulde bli en hellig kvinde. Men rygtet
om Ursalas skjønhed trængte viden om og kom for en
hedensk fyrstes øren og denne vilde at hun skulde bli
hans søns brud.
sendte derfor bud til Ursulas
Han
fig. 357 skriver sig fra et saa-
dant. Det har stilen fra første
halvpart af aarhundredet og
fremstiller madonna med bar-
net, under Josef og dyrene fra
stalden. Enkelte andre dele i
vore museer skriver sig ogsaa
fra altertavler med relieffrem-
stillinger (se forf. GI. norske
hjem fig. 161).
Fra midten eller kanske anden
halvpart af aarhundredet har
vi et større alterskab fra Slagen
kirke med en række skaarne
relieffer. Det fremstiller den
hellige Ursula med hendes
11 000 jomfruer. I en tid, fortæller den berømte
kølnske legende, da allerede jordens yderste egne var
omvendte til Gud, levede i Britania en gudfrygtig konge
Altertavle fra Lurø kirke, Nordland. Bergens museum.
far med gaver og løfter men
ogsaa med trudsler, hvis ikke
hans bøn blev opfyldt. Dette
fremstilles paa et første relief-
billede, hvor gesanten kom-
mer frem for kongen. Kong
Beonotus vilde nødig løsrive
sin datter fra hendes himmel-
ske brudgoms arme, men var
ikke mægtig nok til at mod-
staa hedningerne. Gud viste
sig for Ursula i et syn, aaben-
barede hende hendes fremtidige
skjæbne og den martyrdød hun
skulde lide. Om morgenen gik
hun til sin far med et fornøiet
ansigt, trøstede ham og fortalte ham, at Herren havde
sagt hende at han og den unge mand, som begjærede
hende tilegte, skulde udvælge 10 jomfruer, udmerkede