ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 123 Fig. 367. Madonna i Lekø kirke. Del af et alterskab. Fig. <368. St. Michael i Lekø kirke. Del af et alterskab. Fig. 369. St. Michael. Skjærvø, Tromsø. Oldsagsaml., Kr.a. Fig. 370. Maria Magdalena fra Fig. 371. St.a Sunniva fra Karlsø Karlso kirke, Tromsø. Oldsagsaml, kirke, Tromsø. Oldsagsaml. sidste udvikling helt forenet med det typiske alter- skab. Disse helgenskabe forener sig saa med billedfrem- stillingerne paa altrene. De ældste alterskabe fra første halvpart af 15de aarhundrede bestaar af skaarne relief- fremstillinger. I midten ofte en korsfæstelse, paa siderne skaarne fremstillinger fra Kristi fødsel eller pas- sionshistorien. I Holsten og Østersjølandene kjendes flere saadanne tidlige alterskabe. Jeg kjender intet norsk be- varet med disse tidlige relieffremstillinger. Muligens ved navn Beonotus, der trolig opfyldte alle den katholske kirkes regler og hvis dronning lignede ham i alle dyder. De ønskede en søn men fik kun en datter, som blev kaldt Ursula, fordi hun engang ligesom David skulde fælde bjørnen (Ursus), det er djævelen. Hun tænkte paa sin Gud dag og nat og det var allerede aabenbart for alle, at hun skulde bli en hellig kvinde. Men rygtet om Ursalas skjønhed trængte viden om og kom for en hedensk fyrstes øren og denne vilde at hun skulde bli hans søns brud. sendte derfor bud til Ursulas Han fig. 357 skriver sig fra et saa- dant. Det har stilen fra første halvpart af aarhundredet og fremstiller madonna med bar- net, under Josef og dyrene fra stalden. Enkelte andre dele i vore museer skriver sig ogsaa fra altertavler med relieffrem- stillinger (se forf. GI. norske hjem fig. 161). Fra midten eller kanske anden halvpart af aarhundredet har vi et større alterskab fra Slagen kirke med en række skaarne relieffer. Det fremstiller den hellige Ursula med hendes 11 000 jomfruer. I en tid, fortæller den berømte kølnske legende, da allerede jordens yderste egne var omvendte til Gud, levede i Britania en gudfrygtig konge Altertavle fra Lurø kirke, Nordland. Bergens museum. far med gaver og løfter men ogsaa med trudsler, hvis ikke hans bøn blev opfyldt. Dette fremstilles paa et første relief- billede, hvor gesanten kom- mer frem for kongen. Kong Beonotus vilde nødig løsrive sin datter fra hendes himmel- ske brudgoms arme, men var ikke mægtig nok til at mod- staa hedningerne. Gud viste sig for Ursula i et syn, aaben- barede hende hendes fremtidige skjæbne og den martyrdød hun skulde lide. Om morgenen gik hun til sin far med et fornøiet ansigt, trøstede ham og fortalte ham, at Herren havde sagt hende at han og den unge mand, som begjærede hende tilegte, skulde udvælge 10 jomfruer, udmerkede