Norges Kirker I Middelalderen

122 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. Fig. 362. St. Ôlav fra Hasvik kirke. Oldsagsamlingen, Kr.a. Fig. 363. St. Olav fra Søvde. Bergens museum. Fig. 364. St. Olav i Lekø kirke. Del af et alterskab. Fig. 365. St.a. Katharina fra Søvde kirke. Bergens museum. den store interesse for maleriet, som nu sterkere og sterkere kommer frem. Under høigotiken blev det monu- mentale maleri trængt tilbage. Selv malede antemen- saler er udenfor Norge sjeldne. Her paa alterska- benes fløidøre blev en idealplads for det afdelte tavle- maleri, som snart udnyttedes. Her blev pladsen for havde afløst den gamle ideale konge, helgeninderne var blit hellige damer med dragter og smykker fra sen- middelalderens høiere societet, den elskværdige gotiske lille Jomfru Maria var blit himmelens dronning, som fremstilledes staaende med sit barn paa armen omgit af engle. Ofte stod hun paa selve maanen. de folkelige fortællinger om helgenernes ople- velser, her fremstille- des saa tidens menne- sker med dragter og liv, deres lader og ma- nerer. Nogen egentlig rod her i landet fik ikke denne kunst. Den blev fremmed og im- porteret. Enkelte spor har vi af hjemlandsk arbeide og det er nok mulig at vi ved et bedre kjendskab til ma- terialet vil kunne se flere norske ’ arbeider, men i det store og hele er denne kunst importeret. Kunstverk- stederne i Lübeck og Flandern tilfredsstillede folkets kunstneriske behov. De saa sine helgener, ogsaa de hjemlandske, med fremme- des øine. Denne St. Olav i en straalende rustning om frelseren og hans mor, Fig. 366. Alterskab i Mariakirken i Bergen. Ældre end helgenskabet fra Brekke er det fra Gra- ven (fig. 358), hvor midtfiguren mangler. Paa indre side er ma- let St. Georg, St. Au- gustinus, St.a Katharina og St.a Barbara, paa ydre side St. Olav med langøksen og St.a Sun- niva med hellerne. Disse vakre malerier tilhører det 15de aar- hundredes første halv- part. Jeg ved ikke til hvilken skole de kan sættes, men de harover sine draperier ligesom mindelser fra gotikens store perioder. Fra Berg kirke fin- des saa et arbeide, som viser helgenfiguren helt indlemmet i alterskabet (fig. 361). Den hellige Anna sidder nu bag et gitter med malede fløidøre ved siden. Det er helgenskabets