ForsideBøgerNorges Kirker I Middelalderen

Norges Kirker I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1909

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 202

UDK: St.f. 726.5(481) Fett

Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
Alterets udvikling, alterskab. Middelalderens opløsning. 121 for at kjøbe op fisk og har vel ligefrem git disse relieffer i bytte for denne vare. Fra Os kirke, Hordaland har vi vistnok et andet tidlig eksempel paa et billede paa selve alterbordet (fig. 352). Arbeidet er fra omkring aar 1400, snarere før end efter. En flamsk tegning fra 1374 i Louvre viser samme anord- ning og stil og man kan gaa ud fra, som Bendixen har tænkt sig, Flandern eller Frankrige som bille- dets hjemstavn. I midten er frem- stillet korsfæstelsen, paa den ene side Maria støttet af Johannes og tre hellige kvinder, paa den anden høvedsmanden, en rabbin og to soldater. Nederst paa hver side staar Paulus og Petrus, øverst St.a Katharina og St.a Barbara. De omsluttes ligesom hovedscenen af trykkede rundbuer. Stilen er den rolige ældre idealistisk-gotiske, som Fig. 359. Helgenskab fra Brekke kirke, Larvik Sogn. Bergens museum. holdt sig i det 14de aarh. og arbeidet staar for mig som et af de faa og inte- ressante minder vi har fra udviklingsgangen mod det Hvordan har saa det store alterskab med fløjdøre ud- viklet sig? Man havde altsaa relikvietavler og figurfrem- stillinger paa alteret. Altere, som var viet til bestemte helgener, begyndte ogsaa at faa en fremstilling af disse paa selve bor- det. I figuren gjemtes saa reli- kvien, hvorved selve helgenbilledet fik en sakrosankt betydning. Alle- rede fra den foregaaende tid fand- tes rundt om i vore kirker helgen- billeder, oftest madonna eller en hellig Olav. Disse figurer faar oftere en overbygning, baldakin, det samme som vi saa ciborie- alteret havde, og dr. K. K. Mei- nander tænker sig, at dette bidrog til skabets udvikling (fig. 356. Se forf. GI. norske hjem fig. 142). Madonna sidder tilslut i et lidet skab med baldakin over. Denne form har udviklet sig i løbet af det 14de aarhundrede og har vistnok omkring aar 1400 været meget almindelig. Pieta-fremstillingerne, som netop omkring 1400 blev Fig. 3(>0. Melgenskab ira Brekke kirke, hikket. Bergens museum. Fig. 361. Alterskab med Anna, Maria og Kristusbarnet fra Berg, Senjen. Oldsagsamlingen, Kr.a. store pragtfulde alterskab. Desuden viser det ligesom de engelske alabastrelieffer at vi, i en tid hvor tysk indflydelse gjorde sig saa sterkt gjældende, endnu har opretholdt vore gamle kulturforbindelser. 16 saa almindelige (fig. 355), har ofte havt en hel indram- ning med skab og baldakin. Det næste skridt var saa at gjøre væggene løse (fig. 359, 360). Til at fremskynde denne bevægelse virket