Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Alterets udvikling, alterskab. Middelalderens opløsning.
121
for at kjøbe op fisk og har vel ligefrem git disse relieffer
i bytte for denne vare.
Fra Os kirke, Hordaland har vi vistnok et andet tidlig
eksempel paa et billede paa selve
alterbordet (fig. 352). Arbeidet er
fra omkring aar 1400, snarere før
end efter. En flamsk tegning fra
1374 i Louvre viser samme anord-
ning og stil og man kan gaa ud
fra, som Bendixen har tænkt sig,
Flandern eller Frankrige som bille-
dets hjemstavn. I midten er frem-
stillet korsfæstelsen, paa den ene
side Maria støttet af Johannes og
tre hellige kvinder, paa den anden
høvedsmanden, en rabbin og to
soldater. Nederst paa hver side
staar Paulus og Petrus, øverst St.a
Katharina og St.a Barbara. De
omsluttes ligesom hovedscenen af
trykkede rundbuer. Stilen er den
rolige ældre idealistisk-gotiske, som
Fig. 359. Helgenskab fra Brekke kirke, Larvik Sogn.
Bergens museum.
holdt sig i det 14de
aarh. og arbeidet staar for mig som et af de faa og inte-
ressante minder vi har fra udviklingsgangen mod det
Hvordan har saa det store alterskab med fløjdøre ud-
viklet sig? Man havde altsaa relikvietavler og figurfrem-
stillinger paa alteret. Altere, som var viet til bestemte
helgener, begyndte ogsaa at faa en
fremstilling af disse paa selve bor-
det. I figuren gjemtes saa reli-
kvien, hvorved selve helgenbilledet
fik en sakrosankt betydning. Alle-
rede fra den foregaaende tid fand-
tes rundt om i vore kirker helgen-
billeder, oftest madonna eller en
hellig Olav. Disse figurer faar
oftere en overbygning, baldakin,
det samme som vi saa ciborie-
alteret havde, og dr. K. K. Mei-
nander tænker sig, at dette bidrog
til skabets udvikling (fig. 356. Se
forf. GI. norske hjem fig. 142).
Madonna sidder tilslut i et lidet
skab med baldakin over. Denne
form har udviklet sig i løbet af
det 14de aarhundrede og har vistnok omkring aar 1400
været meget almindelig.
Pieta-fremstillingerne, som netop omkring 1400 blev
Fig. 3(>0. Melgenskab ira Brekke
kirke, hikket. Bergens museum.
Fig. 361. Alterskab med Anna, Maria og Kristusbarnet fra Berg, Senjen. Oldsagsamlingen, Kr.a.
store pragtfulde alterskab. Desuden viser det ligesom
de engelske alabastrelieffer at vi, i en tid hvor tysk
indflydelse gjorde sig saa sterkt gjældende, endnu har
opretholdt vore gamle kulturforbindelser.
16
saa almindelige (fig. 355), har ofte havt en hel indram-
ning med skab og baldakin.
Det næste skridt var saa at gjøre væggene løse (fig.
359, 360). Til at fremskynde denne bevægelse virket