Norges Kirker I Middelalderen

120 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. Fig. 355. Pieta fra Hasvik kirke. Oldsagsamlingen, Kr.a. Fig. 356. Madonna fra 0. Gausdal kirke. Oldsagsamlingen, Kr.a. Fig. 357. Madonna fra Torsken kirke, Tromsø. Oldsagsamlingen, Kr.a. kant. Man skjelner Peter, Andreas, samt Johannes med en palmegren og forresten næsten fremstillet som en ung kvinde. Desuden en fremstilling af Johannes den døber. Lade kirkes tre relieffer er fra passionshistorien. Kristi tilfangetagelse skildres med det senmiddelalderske virvar af personer. Soldater om Judas og Jesus. Petrus har hugget øret af en af sol- daterne og er ifærd med at stikke sit sverd i balgen. Hud- fletteisen viser Kristus i mid- ten omgit af flere soldater og ved gravlæggelsen har man ved foden Josef og ved hove- detNicodemus. De to Maria’er og Johannes danner saa den øvre gruppe. Ved siderne er to helgener St. Laurentius med risten samt en anden med to hoveder i den ene haand og en bog i den anden. Bogen tyder paa lærdom og de afhugne hoveder paa mar- og apostle grupperer sig Fig. 358. Helgenskab fra Graven. Bergens museum. tyrskab. Jeg tør ikke si, hvilken martyr det passer paa. Desuden findes to brudstykker af en korsfæstelses- fremstilling. Det ene viser den besvimende Maria, som biir taget i armene af Johannes. Af Johannesfiguren er kun dele. Under en engel der opsamler blodet fra Kristi kors, et typisk senmiddelaldersk træk. De to andre hører til den gruppe, som stod paa den anden side af korset. I senere fremstillinger biir disse grup- per større, idet krigere og prester samler sig der. Her har vi i brudstykke en civil og militær repræsentant for Kristi fiender. Foruden sin arkæologiske ••-.•vssaa interesse har disse alabast- figurer ogsaa sin kulturhisto- riske, idet de viser at engelsk import endnu udover i det 15de aarhundrede holdt sig. Efter Vitaliebrødrenes over- fald 1393 paa Bergen, fortæl- ler Alexander Bugge, kunde englænderne ikke længer hol- de sig i konkurrencen. Tysk- erne dominerede i byen. Imid- lertid søgte de nu med sine skibe til selve kilderne for byens handel nemlig til Is- land, Nordland og Finmarken. Disse alabastrelieffer er minder fra denne handel. Som nævnt er serierne paa Røst og fra Island helt lige og er sikkerlig bragt hidop af engelske skippere, som kom