Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 119 arbeides en relekvietavle med to fløie, hvori relikvier indsattes. Tavlen nævnes senere som „et bord beslaget med sølv, 5 alen langt og 1 alen bredt besat med reli- kvier“. Her er et minde fra alterbordets første ud- smykning. Vi har ogsaa et andet minde fra dette alterbordets tidlige billedudsmykning i de interessante alabastserier hvoraf et par endnu findes i vore kirker: et paa alteret i Lade kirke og et paa Røst i Lofoten. Fra Ørlandets kirke har man underretning om en nu vistnok forsvun- den Mariaserie ogsaa af alabast. De har staaet paa selve alterbordet, som de endnu gjør det flere steder i nævnes de første gang da Edward III i 1367 bestiller alabaster tabula for et kapel paa Windsor. Af vore relieffer er de fra Røst ældst, fra omkring Fig. 353. Alteiet paa Røst kirke med alabastreliefler. Fig. 352. Retabel i Os kirke, Midthordland. 1400, gjerne lidt før (fig. 350, 353). I dragtbehandlingen er her den gamle idealisme, folderne falder lange og højtidelige. Reliefferne fra Lade er senere og daarligere (fig. 354). De virker næsten som en yngre skole, der arbeider med at holde stilen sammen, noget nyt er kommet frem, man søger efter kraftigere virkemidler, men disse gamle skolebundne haandverkere kan lige- som ikke følge med. Reliefferne paa Røst er blot fire fremstillinger af Marias syv glæder, bebudelsen, de hellige tre kongers tilbedelse, opstandelsen, himmelfarten. I National- museet i Kjøbenhavn findes en serie, saavidt jeg husker, næsten identiske arbeider fra Munkathveraa kirke paa Island, der fremstiller fem af disse glæder. De Røsttavlerne tilsvarende har her ifølge Francis Beckett inskription paa latin, som i oversættelse lyder: Fryd dig du ubesmittede undfangende, fryd dig du jomfrumoder, fryd dig over din opstandne søn, fryd dig over Kristi himmelfart. Bebudelsen fremstiller Maria foran bedeskammelen, Frankrige, og er ialfald hos os blandt de første eksempler paa alterbordets smykning med billeder. Disse alabastarbeider er kommet fra England fra Derbyshire, Nottinghamshire og Staffordshire. Særlig kjendt er Chellastonbruddene. Den første brug af alabast er paa en kirkedør ved Tutburry fra ca. 1160. Senere findes fra midten af det 13de aarh. til ind i det 16de aarh. en række pragtfulde gravmæler med hele figurfremstillinger i denne bløde marmorart. Sær- medens duen fremsiger de „søde ord.“ De hellige tre konger staar beundrende ved barselsengen, medens den ene hilser med kronen. Som altid spiller Josef en beskeden og underordnet rolle. Ved opstandelsen danner Kristus den store midtfigur, medens de for- skrækkede soldater danner rammen, en figurplace- ring af adskillig dramatisk virkning. Tilslut himmel- farten med Maria og de elve apostle. Paa middel- aldervis ser man af Kristus kun fødderne i billedets lig kjendt er kong Edward II.s grav- mæle (død 1327) i Glouchester kirke i høigotikens rolige stil. For ind- og udland arbeidedes disse relieffer. A. Boullet har i Bulletin Monumental for 1901 paavist ca. 300 i franske museer, i tyske findes der bl. a. i det erkebiskoplige museeum i Køln, Francis Beckett nævner flere i jydske kirker o. s. v. I England Fig. 354. Alabastrelieffer fra Lade kirke.