Norges Kirker I Middelalderen

1 18 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. den fordring at begge, presten og den skriftende, skal sidde ved siden af hinanden paa en bænk. 1 England og Frankrige har ogsaa skriftefaderen siddet i en nische i Fig. 349. Bergensfarernes bæuk, Mariakirken i Lübeck. koret og gjennem en aabning i væggen hørt skriftet af de som stod udenfor. De luger, som findes i vore stavkirkers kor, har man tænkt sig, i lighed med engelsk skik, muligens kan ha været „skrifteluger“. Tvilsom er derimod skrifte- stolen paa Færøerne. Det er vel snarere biskopstolen fra koret, ældre end de rige korstole (fig. 325). Derimod er bedepulten fra denne tid med vakker udskjæring, blandt andet en St. Olav (fig. 345). Hvorvidt den rad af udskaarne felter fra Horg har været dekorative dele ved korstole eller om de, saaledes som man ser dem sammensat i den gamle kirke, har staaet sammen og da muligens dannet et lektorium eller rood-loft over korindgangen, tør jeg ikke bestemt afgjøre (fig. 332). Sikkert er, at vi hos os har havt saa- danne baade fra højmiddelalderen og fra senere tid. De dekorative dele i Opdal kirke i Numedal viser vistnok dette. De har staaet foran korbuen. Der afbildes et engelsk eksempel, der viser ordningen (fig. 344). Dette udstyr har bidraget til at gi kirkerne det rige dekorative ind- tryk, som senmiddelalderen satte saadan pris paa og som den ved forskjellige midler søgte at opnaa. 1 baade Danmark og Sverige har man fra denne tid meget interessante væg- og trent ingen. Det er jo ikke kalkede kirkemure findes Store serier er jo saaledes i tagmalerier. Vi har om- udelukket at der bag vore senmiddelaldersk maling, nyeste tid opdaget i vore nabolande og enkelte lignende fund vil ogsaa hos os kunne gjøres. I Vestre Slidre kirke i Val- dres findes paa mur væggen bag alteret dele af en senmid- delaldersk frem- stilling (fig. 351). Burde man ikke her søge kalken yderligere fjernet? Alteret gjennem- gaar sin sidste ud- vikling. I ældste tid var alteret som nævnt kun et bord, senere forenes det med martyrgraven og faar en sarkofag- karakter, som det siden den tid har beholdt i den krist- ne kirke. Denne forhaabentlig Fig. 350. De Hellige tre kongers tilbedelse. Alabasterrelief fra Røst kirke, Lofoten, s smykkes. Paa forsiden kommer billedfremstillinger, hvoraf vi i vore interessante alterforstykker (ante- Fig. 351. Senmiddelaldersk vægmaleri fra Vestre Slidre kirke. mensaler) har typiske eksempler. Paa selve alter- bordpladen maatte i tidlig tid ikke billedfrem- stillinger komme. Her stod de hellige kar og her stod relikvieskrinet samt et krucifiks. Men reli- kvieskrinet fik lidt efter lidt billedfremstillinger og stod bag alteret ofte paa en forhøjning. Heraf har saa en billedvæg dannet sig ogsaa oppe paa selve alteret. I begyndelsen har den været lav og gaar igjen i alterskabets fodstykke, det saa- kaldte predella. Man samlet ogsaa relikvier paa tavler (tabula reliquiarum) og stillede disse op paa alteret. De havde ogsaa døre og har sikkert havt indflydelse paa alterskabets form. Skikken er oprindelig orientalsk og blev indført gjennem korsfarerne. En saadan tavle gav Haakon V i sit testamente penge til (D. N. IV. 128). Der skulde