Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 117 Fig. 346. Korstol i Trondenes kirke. •.>a Fig. 347. Stolvange fra Melø kirke, Nord- land. Efter tegn, af Joh. Meyer. saaledes ved vestre indgang ophængt nogle grønlands- kajakker. Udviklingen af korstole bidrog til at gi det senmid- delalderske kirkeinteriør sin rige karakter. Fra udlandet kjender man disse pragtarbeider med al den rige ud- skjæring. Lidet er heraf bevaret i Norge. Naturligvis har der ved vore kathedraler været korstole og fra de mindre kirker nævnes ogsaa saadanne. Schøning nævner i Trondhjems domkirkes kor en stol med høi ryg med tre malede figurer og deres navne. I midten stod St. Olav i kongelig dragt, tilhøire St. Halvard i „stridsdragt“, tilvenstre Øistein, St. Au- gustinus i biskopdragt. Fra V. Slidre kirke fjer- nedes i 1736 seks kan- nikestole og dele kjendes fra forskjellige andre kir- ker. En typisk korstol findes fra Mære med hel ryg og baldakin. I koret i Trondenes stod en ræk- ke korstole, alle forar- beidet fra omtrent sam- me tid som korstolen i Mære. En latinsk inskrip- tion lød oversat: „Svein Erikson, degn i Nidaros, lod forarbeide dette verk ved sin ven Peter Botolfssøn i Herrens aar 1465. Bed for dem.“ Der kjendes en korstol fra den tid og som vistnok kan være arbeidet af nævnte trondhjemske møbelsnedker (fig. 346). Fra Veø kirke kjendes dele af korstole med Olav Engel- Fig. 348. Kirkestolsvanger fra Kirkebø, Færoerne. Nationalmuseet, Kbh. brecktsøns vaaben. Fra Melø kirke i Salten kjendes stol- vange af samme type (fig. 346). Denne type med side- lenen kronet af en runding er et motiv som oftere fore- kommer i vore bondemøbler. Det findes ogsaa paa bænke ved yngre kirkeinventar som ved Opdal kirke i Nume- dal. Af samme type, men meget rigere, er de vakre sidelener paa korstolene fra Kirkebø paa Færøerne, nu i Kjøbenhavn (fig. 348). Her er en rig figurfremstilling i den gotiske idealkarakter. Vaabnerne daterer arbei- derne til Erik af Pommerns og dronning Filippas tid. De fremstiller apostlerne og kan gi et billede af det arbeide, som lagdes i kor- stolenes dekorative udstyr. Egentlige kirkebænke som i de evangeliske kirker fandtes ikke. Man har dog eksempel paa, at hele korporationer havde sine bænke, saaledes havde Bergensfarerne i Lübeck ikke blot sit eget kapel men ogsaa sin egen bænk (fig. 349) og lignende ord- ning kan jo tænkes f. eks. ved Mariakirken i Bergen. Den lukkede skriftestol, som nu findes i de kathol- ske lande, kan ikke paavises i middelalderen og synes i virkeligheden at skrive sig fra det 16de aarhundrede. Paa billedlige fremstillinger med skrifte fra middel- alderen ser man presten sidde paa en stol med den skriftende knælende foran. Man ser ogsaa i litteraturen