Norges Kirker I Middelalderen

126 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. hellige Gregors messe. Jesu fødsel fremstilles paa den sengotiske maade med Maria tilbedende barnet. I den ældre fremstillingskreds laa hun i barselseng. Billedet af kongernes tilbedelse er meget lig hyrdernes tilbe- delse. St. Gregors messe var en meget yndet fremstil- ling i den senere middelalder og gir udtryk for den pathetiske strømning som mere og mere begyndte at beherske tiden. Gregor den store holdt messe ved Jeru- salemsalteret i kirken Porta Crusis i Rom og knælte foran alteret. Han saa da i et syn Kristus, som var nedsteget af korset, saaret og med blodet dryppende fra siden ned i kalken. Det var en aabenbaring om, at brødet og vinen i nad- verens sakramente vir- kelig blev forvandlet til Kristi legeme og blod. Her paa billedet holder Kristus svøberne og martyrredskabet i haan- den. Pavens omgivelse viser de forskjellige gejstlige grader. Det lidt idealistiske drag holder sig længe i kunsten i Lübeck. Man brød ikke gjerne her med den tilvante stil. ■ Handelsbyer er kunstnerisk konserva- tive og de betænker sig før en kjendt ind- arbejdet vare forandres. Især er skulpturen kon- servativ og alterskabe, hvor man tydelig paa de malede fløjdøre har den nyere realisme, Fig. 375. Alterskab med Maria kroning fra Opdal kirke, Søndhordland. Bergens museum. beholder i de udskaarne træfigurer den gamle højtidelige gotiske idealstil, rigtignok ofte i lidt almindelig form. Helgenskabet fra Graven (fig. 358) har de ældre idial- figurer med den gamle højtidelige bisp og med endnu moderate foldemotiver over Barbara og Katharinas dragt. Det samme moderate har ogsaa helgenskabet fra Lurø kirke, Nordland (fig. 372). Nordland er ganske over- ordentlig rig paa alterskabe af en almindelig Lübecks type. De er ofte saa ensartede, at man fristes til at tro, at man skulde staa overfor et bergensk verksted, uden at jeg endnu tør ta nogen mening om spørgsmaalet. Jeg har endnu ikke havt anledning til at gjøre de sammen- lignende undersøgelser i dette interessante materiale og kan saaledes ikke vove nærmere at bestemme grupperne. Meget af materialet her i landet er Lübecks eksport- vare, men her findes samtidig adskillig stilistisk for- skjelligartet arbeide, som vistnok med tiden kan bestem- mes til forskjellige skoler, verksteder og kunstnere og en del kan ogsaa være arbeidet i landet selv. Tromsø, Trondhjems og Bergens museum samt Oldsagsamlingen, Kristiania, har en række alterskabe fra landets kirker. Flere alterskabe staar endnu paa sin plads, særlig i Nord- land. Trendenes kirke f. eks. har flere. Lurø kirkes altertavle afbildes og viser godt denne almindelige eks- portvare (fig. 372). Besiegtet er altertavle fra Nesne kirke ogsaa i Bergen. I Tromsø museum findes et arbeide fra Andøen og Trondhjems museum har en stor alter- tavle fra Vardø kirke med godt bevarede ma- lerier. Ensartede er ar- bejderne fra Vik og Højlandets kirker. Fra Fosnes er udskjærin- gerne ganske plumpe. Den nye realismes store repræsentanter i Nord-Europa var jo Claus Sluter og brø- drene van Eyck. Det var en realisme, der arver noget af den store gotiske stils mo- numentalitet. Det blev dog ikke disse, men Rogier van der Weyden med sine dramatiske livfulde kompositioner, de lidenskabelige sjæle- udtryk, som skal paa- virke Tysklands kunst. Karakteristisk nok har han en stor forkjærlig- hed for passionshistorien. Hans stil gaar over til Sydtyskland og taber endnu mere af det store drag fra van Eyckerne. Kunsten biir urolig, livlig. Man er stolt af sin realisme. Maleren søger efter forbløffende karakterhoveder. Den bløde, svaie gotiske linje afbrydes af rette skarpt brudte linjer og folderne danner skarpe rygger. Her er i virkeligheden den samme staccato-stil, som under rococoen, hvor man ogsaa ser denne stadige afbrydelse af linjevirkningen. Efter at den gotiske barok havde udviklet sig i Flandern, faar stilen især i Tyskland en urolig, opløst ofte lidt smaalig rococokarakter. En række af Sydtysklands betydeligste kunstnere med Martin Schongauer i spidsen arbeider i denne maner, indtil Albreckt Dürer langsomt igjen gir Tysklands kunst den store stils enkelthed og monumentalitet. Den sydtyske