Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 127 stil med den livlige, svingende ofte dansende holdning over figurerne og den eiendommelige drapering med de mange folder med smaa hjørner og knuter, kommer ogsaa til Lübeck. Man har her flere ligefrem importe- rede sydtyske arbeider. Men ogsaa byens egen kunst- produktion blev sterkt præget af den sydtyske stil. Fig. 376. Akerskab i Hadsel kirke, Nordland. Ved siden af den sydtyske indflydel- se har man ogsaa i Lübeck den neder- landske. Handels- forbindelserne biir livligere. Omkring 1500 flyttes Hau- saens stapelplads fra Brügge til Ant- werpen, samtidig kommer nederland- ske kunstverker til de nordiske lande. Efter 1480 formid- lede Lübeck den alderske motiv med Gud Fader med Kristi afsjælede legeme paa skjødet. Engle holder dragtfligerne. Paa fløiene er anbragt 24 helgenbilleder. Fig. 377. Alterskab fra Eksingedalens kapel, Nordhordland. Bergens museum. nederlandske kunsthandel til Østersjøhavnene. 1491 Paa Olavsfiguren ser man hele stilens udvikling. I det opstilles et alterskab i domkirken i Lübeck af Memling. Den nederlandske draperibehandling har ikke alle de sydtyske brudte linjer og krumninger, den beholder her noget af den store stil, rococokarakteren kommer mere frem i bevægelsesmoti- verne. Desuden gir de i nær tilslutning til male- riets udvikling sine alter- skabe en mere malerisk karakter med et rigt for- tællende indhold. Mariakirkens alterskab har, tiltrods for at man nok kan se yngre indfly- delse, dog endnu adskil- lige konservative træk. Foldemotiverne er rigere, men mangler sydtysk liv- lighed og nederlandsk lin- jespil. Forkjærligheden for det gamle tilvante skimtes tydelig ved de forsøg, som her gjøres i den moderne dragtbe- handling. finmarken den almindelige Fig. 378. Alterskab fra Veidholmen, Romsdal. Oldsagsainliugen. Fra Onsø kirke er til Oldsagsamlingen indkommet et stort alterskab, som skal ha tilhørt et kloster i Oslo og var foræret af Knut Knutsøn Baats hustru, Gro Gyldenhorn. Det har i midtfeltet det egte senmiddel- 13de aarhundrede saa vi den siddende unge majestæt med æblet og øksen. Høigotiken fremstiller ham opreist. Dette beholder tiden og man ser i Hasvik kirke, Vest- Lübeckske St. Olav, tung, alvorlig, i rustning med kappe omkring og heden- skabets drage under fød- derne (fig. 362). Denne type gjenfindes ved en række arbeider. St. Olav fra Søvde viser stigningen (fig. 363). Formelig dan- sende træder han frem næsten rococotrippende med sit ejendommelig fan- tastiske karakterhoved og de forunderlig flagrende folder paa kappen. Det er senmiddelalderens lidt kokette sværmer, den syd- tyske riddertype som saa ofte fremstilles i kunsten dernede. Endnu mere fantastisk er St. Olav fra Lekø. Det er en fuld- stændig omvandrende romantisk kunstnertype, en syd- tysk „Bursche“, med kronen paa kant og stort haar, og skjegget fyldig og delt (fig. 364). Kappefoldene er tunge og store. St.a Katharina fra Søvde har hele det