Norges Kirker I Middelalderen

128 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. pretiøse, som St. Olav fra samme kirke havde og fol- derne leger paa samme ejendommelige maade, medens madonna fra Lekø er en frodig tysk matrone med det pathetisk højtidelige paa den ene side og paa den an- den stigningen i følelsesforholdet mellem mor og søn. Hun staar saa nær Gud, at Gud ikke kan negte hende Fig. 379. Alterskab med Anna, Maria og Kristusbarnet fra Trendenes kirke. Bergens museum. fyldige dragtfolder (fig. 363, 365). En St. Michael fra samme kirke viser tidens sterke bevægelsesmotiver og hele vredne holdning (fig. 368). Det samme gjør fig. 369. Som tidens verdensdamer fremstilles Maria Magda- lena med sin modehat Fig. 380. Maria og Anna. Fra søndre alterskab Trondenes kirke. og sine smykker (fig. 370) og Sunniva som dronning med elegante draperier og sin klip- peblok i venstre haand (fig. 371). Madonna staar mere end nogensinde i centrum af den religiøse forestillingskreds. Som man saa, formet den romanske stil en stiv madonna som holdt Guds søn frem for menneskene. Unggotiken gav billedet af et legende, lykkelig barn, senmid- delalderen formet den høie him- meldronning staaende paa halv- maanen. Men den formet ogsaa et andet billede, nemlig mo- ren som gir sit barn bryst. Det viser paa det kunstneriske omraade de to yderpunkter i det religiøse følelsesliv som sen- middelalderen bragte ind, nemlig noget og i en almindelig brugt bøn fra denne tid kaldes hun „alle goders kilde.“ I tidens kunst fremstilles hele menneskeheden med paver, keisere og konger under hendes beskyttende kappe. Som himmeldronning staar hun paa Mariakirkens alter i Bergen. Fra Rissens kirke er et alterskab med samme motiv i Trondhjems museum. Fra Opdal kirke Søndhordland (fig. 375) findes Fig. 381. De tre Maria’er med sine børn Vindu i Louviers (16de aarh.) i Bergens museum et femdelt alterskab (pentaptychon), hvor det store midtstykke fremstiller Marias kroning.